Daly ny ECR kører

Conor Daly skal køre Ed Carpenter Racing i NTT IndyCar Series 2020.

Han skal køre de 12 løb på gadebanerne samt dem på de almindelige racerbaner, plus Indianapolis 500 løbet, hvor han skal køre i teamets 3. bil.

Ved alle ovalløbene, skal han overdrage bilen til teamejer Ed Carpenter selv, som elsker at køre på ovaler, men ikke er så vild med de almindelige baner, og derfor plejer at hyre en anden kører til at køre disse.

Daly tager sit sponsorat fra U.S. Air Force med, som han debuterede med ved Indy 500 i 2019, hvor han kørte 6. bilen hos Andretti Autosport.

Men han kommer til at køre med to forskellige startnumre, da #20 er holdets faste bil, mens hans startnummer til Indy 500 endnu ikke er offentliggjort.

Conor Daly, Indy 500 2019
Photo: Indycar.com / Joe Skibinski

Daly har haft 50 starter indtil nu, men fordelt over 6 sæsoner, hvoraf kun to af disse har være fulde sæsoner. Han er endt som lidt af en reservekører, som holdene ringede til, hvis en af deres primære kørere enten blev skadet, løb tør for penge, eller pludselig fik andre opgaver, så de ikke kunne være i bilen alligevel – som man så med Marcus Ericsson i Portland, som pludselig blev kaldt på Formel 1 arbejde, i form af testkører. Derudover erstattede han Max Chilton hos Carlin, da englænderen ikke længere ønskede at køre ovalløb i 2019.

Conor Daly hopper lidt frem og tilbage mellem de to motorfabrikanter, hvor han blandede Honda og Chevrolet i 2019, mens det bliver ren Chevrolet i 2020 hos Ed Carpenter Racing.

NTT IndyCar Series 2020 starter den 15. marts i St. Petersburg, Florida.

Relaterede nyheder