Pigot får to Indycar løb i 2020

Spencer Pigot får to løb i NTT IndyCar Series i 2020 sæsonen.

Den amerikanske racerkører har skrevet kontrakt med Rahal Letterman Lanigan Racing with Citrone/Buhl Autosport, hvor han skal køre GMR Grand Prix og Indy 500 – altså de to løb på Indianapolis Motor Speedway.

Mens den første del af holdnavnet er velkendt, er Citrone/Buhl et helt nyt samarbejde mellem Tom og Robert Citrone samt Robbie Buhl. Citrone har forbindelse til NHL holdet Pittsburgh Steelers, mens Buhl selv er en tidligere Indycar kører.

26-årige Pigot har haft noget af en omtumlet karriere. Han er fløjet ind og ud af serien, med hel-sæsons programmer og få-løbs aftaler. Derudover spøger han lidt rundt i sportsvogns verdenen, hvor den senest har stået på opgaver som 3. kører hos Mazda Team Joest ved langdistanceløbene i IMSA WeatherTech SportsCar Championship.

Spencer Pigot
Photo: Indycar.com / Joe Skibinski

Pigot debuterede faktisk i Indycar med RLL holdet tilbage i 2016, hvor han brugte hans pengepræmie fra at vinde Indy Lights sæsonen inden, blev brugt til at betale for sædet ved 3 RLL løb, inden han også fik fundet penge til 7 starter hos Ed Carpenter Racing i samme sæson.

Han fortsatte hos ECR fra 2017 til 2019, hvoraf de to seneste sæsoner har været hele sæsoner. Den kontrakt fik han desværre ikke forlænget til 2020, og stod derfor uden sæde indtil nu.

Det første løb for NTT IndyCar Series er den 15. marts i St. Petersburg, mens Spencer Pigot må vente indtil 9. maj i Indianapolis.

Relaterede nyheder