Long Beach aflyst samt testforbud m.v.

Det planlagte Long Beach Grand Prix er nu blevet endelig aflyst for 2020.

I sidste uge blev løbet i første omgang udsat, men nu har arrangørerne meddelt, at det ikke bliver til noget i år, hverken for NTT IndyCar Series eller IMSA WeatherTech SportsCar Championship.

Problemet med Long Beach er at det ikke er en permanent bane, men en masse veje som skal afspærres inde i byen. Så det kræver lang forberedelsestid, at få alt autoværnet og hegnene sat op.

Løbet vender dog tilbage igen i 2021, når alt er tilbage til normale forhold igen.

Graham Rahal & Scott Dixon, Long Beach Grand Prix 2019 Photo: Indycar.com / Joe Skibinski

Samtidig har Indycar annonceret, at ingen af holdene må teste, inden der køres løb igen. Det får desværre den påvirkning, at den planlagte test med Jimmie Johnson ikke bliver til noget i første omgang.

Som tidligere nævnt er Mid-Ohio SportsCar Course løbet for IMSA serien også udskudt, så det førstkommende løbet for dem tidligst bliver Detroit, i slutningen af maj måned, som for øvrigt deles med Indycar.

Inden da håber Indycar på at få afviklet maj måne, med de to løb på Indianapolis Motor Speedway, men ingen ved endnu, om det kan lade sig gøre.

Relaterede nyheder