Indycar justerer igen igen kalenderen

NTT IndyCar Series har endnu en gang måtte justere på 2020 løbskalenderen.

Baggrunden er naturligvis COVID-19 situationen, som har gjort at første del af sæsonen kommer til at se anderledes ud.

Texas Motor Speedway holder fast i åbningsløbet den 6. juni, men resten af juni måned er helt løbsfri.

Det betyder at Road America løbet er blevet flyttet til juli måned, hvor det erstatter Toronto afdelingen – og faktisk bliver det til et dobbelt løb på den klassiske bane.

Et løb som ikke bliver kørt, og heller ikke bliver erstattet, er Richmond ovalen, som skulle have været kørt i slutningen af juni måned.

Vi krydser fingre for, at det bliver sidste udgave af 2020 kalenderen, men det kommer an på de kommende måneders sundhedssituation, og ikke mindst de enkelte staters love.

Relaterede nyheder