Katherine Legge indlagt efter uheld

Katherine Legge måtte en tur på hospitalet, efter hun havde en voldsom afkørsel i forbindelse med European Le Mans Series testdagen på Paul Ricard.

Briten kørte af banen med høj fart i Signes svinget, og ramte autoværnet.

I den officielle nyhed fra European Le Mans Series, forklarer de at hun var ved bevidsthed hele tiden, og at lægeholdet hurtigt og effektivt fik hende ud af bilen, og kørt på banens hospital. Her kunne lægerne konstatere, at hun har brækket venstre ben, og fået nogle skader på højre håndled.

Herefter blev hun overført med helikopter til hospitalet i Toulon, hvor hun venter på en operation i benet, men ikke er i livsfare.

Katherine Legge
Photo: European Le Mans Series

Legge er en del af Richard Mille Racing Team i LMP2 kategorien, som er en bil med udelukkende kvindelige kørere. Legge skulle efter planen dele bilen i weekenden sammen med Tatiana Calderon. Sophia Flörsch er 3. kører på bilen, men hun skal køre Formel 3 i Ungarn i weekenden, så lige nu står holdet med kun en enkelt kører, som er klar til weekenden.

Projektet er støttet af FIA Women In Motorsport, og teamet er i øjeblikket i gang med at finde en erstatning for Legge, så holdet kan deltage i weekenden.

Det er på nuværende tidspunkt uvist hvor længe at Katherine Legge er ude af racerbilen.

Racing24-7.net ønsker Katherine Legge god bedring, og håber snart at se hende tilbage på banen.

Relaterede nyheder