Antonio Felix da Costa urørlig i Berlin

For anden dag i træk, kørte ABB FIA Formula E Championship i den tidligere Tempelhof lufthavn i Berlin.

Bane layoutet var det samme som gårsdagens løb, og det var også Pole mand og vinder, Antonio Felix da Costa, som endnu en gang havde taget Pole Position. Bag ham startede Sebastien Buemi, Alexander Lynn, Nyck de Vries, Robin Frijns og Lucas Di Grassi.

Alexander Sims blev sendt ned på sidste startplads, da hans mekanikere måtte skifte batteriet på hans bil tidligere på dagen. Da der ikke var strafpladser nok at give af, ville han få Drive-through straf i selve løbet.

Både Sims og Rene Rast valgte at starte fra pitten.

Alle kom fint af sted, og Nyck de Vries lavede en flot start, og kom udenom Lynn rundt i Sving 1. Briten kom dog tilbage i Sving to, inden hollænderen tog 3. pladsen, få sving senere.

Antonio Felix da Costa Photo: ABB FIA Formula E

Et par omgange inde i løbet kom Frijns også forbi Lynn, i duellen omkring fjerdepladsen.

Jean-Eric Vergne havde ikke haft den bedste kvalifikation med startposition P8, og starten af løbet gik ikke meget bedre, da han faldt tilbage på tiendepladsen.

De Vries var proppen i flasken, men spærrede helt vildt for de bagvedkørende. Men da Frijns endelig kom forbi, viste han de andre, at der var en vej forbi hollænderen.

Maximilian Günther måtte pitte 10 minutter inde i løbet, hvor han fik ny frontvinge, og nyt fordæk på bilen, efter at have skadet bilen.

James Calado blev undersøgt for at have ladet for meget strøm på bilen, i en af bremsezonerne. Det gav ham en Drive-through straf.

Der var en kort Full Course Yellow, for at få samlet Günthers frontvinge op. Netop som det gik grønt igen, lykkedes det Di Grassi at komme forbi de Vries.

Berlin race 2 Photo: ABB FIA Formula E

Buemi var en af de første til at tage Attack Mode, men han kunne ikke udnytte det til at komme forbi Felix da Costa.

Der måtte en ny Full Course Yellow til, da der lå endnu en frontvinge ude på banen.

Lige bagefter, var der er en del kørere, som forsøgte sig med Attack Mode. Lynn kom ikke rigtig igennem aktiveringszonen, så han endte med at tabe yderligere placeringer, uden at få ekstra 35kW i den omgang.

Da Robin Frijns dykkede efter Attack Mode, kom Lucas Di Grassi forbi.

De Vries havde at kæmpe problem på vej ind i Sving 1, hvor han fik låst hjulene under nedbremsningen, og ikke rigtig kunne få gang i bilen igen. Han forsøgte at skubbe bilen væk, men der måtte endnu en FCY periode til, for at få bilen helt væk fra banen.

Felix da Costa nåede at tage sin første Attack Mode, uden at Buemi kom forbi, og kunne herefter trække væk fra schweizeren.

Vandoorne udnyttede sin Attack Mode til fulde, og kom forbi både Sam Bird og Oliver Rowland i samme overhaling.

Antonio Felix da Costa, Stoffel Vandoorne, Daniel Abt, Nyck de Vries og Mitch Evans var de 5 kørere, som fik Fan Boost i dagens løb.

Maximilian Günther Photo: ABB FIA Formula E

Günther pittede for anden gang i dagens løb, med yderligere problemer. BMW i Andretti køreren var dog i forvejen sidste mand på banen, grundet det tidligere pitbesøg.

Di Grassi forsvarede med alle midler imod Frijns, som havde Attack Mode aktiveret. Til trods for det, holdt brasilianeren hollænderen tilbage. Rollerne skiftede da Di Grassi tog den anden Attack Mode, men han kunne til gengæld nemt komme forbi Frijns, og op på 3. pladsen igen.

Vergne var oppe på 8. pladsen igen, men havde Edoardo Mortara og Andre Lotterer helt oppe under bagvingen, og skældende og smældede på holdet over radioen for anden dag i træk. Denne gang gik frustrationerne dog ikke på holdkammeraten brudte aftaler, men i stedet på alt muligt andet omkring hans egen bil, og dækkene, som var ved at være helt udkørte i de 30 graders varme. Kort tid efter var begge kørere forbi den forsvarende Formel E mester.

Frijns brugte lidt hårde metoder til at komme forbi Di Grassi, men fik så tilbage af samme skuffe, få sving senere. Vandoorne prøvede at udnytte de to kørere kæmpe, men havde selv Sam Bird helt oppe ved bagkofangeren.

Alexander Lynn & Robin Frijns Photo: ABB FIA Formula E

Felipe Massa løb tør for strøm på allersidste omgang.

Antonio Felix da Costa vandt løbet for anden dag i træk, foran Sebastien Buemi, Lucas Di Grassi, Stoffel Vandoorne, Sam Bird, Oliver Rowland, Edoardo Mortara, Andre Lotterer og Jean-Eric Vergne.

Efter løbet blev Jerome D’Ambrosio udelukket fra løbet, da han havde brugt for meget strøm.

Nyck de Vries fik både en både på 5000 Euro, plus en straf på 5 startpladser ved næste løb, fordi at han steg ud af bilen, inden han fik lov af løbsledelsen – og så begyndte at skubbe bilen ude på banen.

Antonio Felix da Costa har nu en kæmpe føring på hele 68 point ned til Lucas Di Grassi, som er ny toer i mesterskabet. Stoffel Vandoorne er treer, mens Mitch Evans er firer, foran Sam Bird og Sebastien Buemi. Der er kun 5 point fra Di Grassi til Buemi, så her er alting åbent.

DS Techeetah er ligeledes i front af Teammesterskabet, mens BMW i Andretti marginalt holder fast i andenpladsen, foran Nissan e.dams, som sprang forbi Mercedes-Benz EQ med dagens podieplacering.

Nu har kørerne en enkelt fridag, inden de skal køre løb igen både lørdag og søndag – denne gang, den “rigtige” vej rundt på Tempelhof banen i Berlin.

Relaterede nyheder