Hjemmebanesejr i Berlin

2019/20 sæsonens 8. afdeling af ABB FIA Formula E Championship blev kørt i den tidligere Tempelhof lufthavn i Berlin.

Dette gang var det den traditionelle bane, i den rigtige kørselsretning, som kørerne skulle takle.

DS Techeetah fortsatte dominansen fra tidligere på ugen, men denne gang var det Jean-Eric Vergne som holdt på Pole Position. Maximilian Günther havde overvundet to dårlige løb tidligere på ugen, og skulle starte løbet som toer, foran Jerome D’Ambrosio, Stoffel Vandoorne (treer i mesterskabet), Alexander Lynn og Robin Frijns.

Mesterskabsførende Antonio Felix da Costa skulle starte løbet tilbage fra 9. startposition, men stadig to pladser foran sin nærmeste mesterskabskonkurrent, Lucas Di Grassi. Firer i mesterskabet, Mitch Evans, var i gang med at køre sig selv længere og længere væk fra podiepladserne, da han blot opnåede 19. startposition. Newzealænderen var ellers en seriøs mesterskabskandidat tidligere på sæsonen.

Berlin Rnd 8 2020
Photo: ABB FIA Formula E

Mens Vergne smuttede afsted ude i front, kom D’Ambrosio op på andenpladsen, med en lidt hård manøvre mod Günther i Sving 1 og 2. Lynn var kommet op på fjerdepladsen, da Vandoorne var lidt for hurtig ind i den første af 180 graders svingene, halvvejs rundt på omgangen.

Günther fik kæmpet sig tilbage på andenpladsen, og kunne herefter sætte jagten ind på JEV ude i front.

Vandoorne kom tilbage forbi Lynn, men var lige ved at miste placeringen igen, da han fik låst hjulene under nedbremsningen.

Di Grassi var en af første til at tage Attack Mode, og det kostede ham to placeringer ude på banen. Derudover kom han i noget karambolage med Felipe Massa, som også kostede ham nogle placeringer.

Neel Jani
Photo: ABB FIA Formula E

Der kom Safety Car, da Sergio Sette Camara og Neel Jani holdt stille ude på banen, med to smadrede biler. Hele balladen startede da James Calado blev spundet rundt af Sette Camara, som så trille langsomt ude på banen. Han rammer så Mitch Evans, let, hvilket får GEOX Dragon raceren til at stoppe op, som Jani så kører lige op bagi, og rykker forhjulet af sin Porsche. Både Evans og Calado kunne køre videre, men Calado klagede over at hans bil kørte mærkeligt bagefter. Han opgav at fortsætte løbet, da han alligevel var langt udenfor pointene.

Et længere oprydningsarbejde kostede en del minutters langsom kørsel bag Safety Car, men løbet blev givet frit med 22 minutter tilbage.

Günther hang rigtig godt på Vergne ved genstarten, mens D’Ambrosio allerede havde et hul op til de forreste. Günther gik efter Attack Mode med det samme, og det kostede ham to placeringer, inden han var tilbage på ideallinjen igen. Omgangen efter tog Vergne og D’Ambrosio deres Attack Mode, hvilket lige var ved at give Günther føringen af løbet.

Vandoorne punkterede , så han var ude kampen om de forreste positioner.

Fan Boost i dagens løb gik til Antonio Felix da Costa, Stoffel Vandoorne, Lucas Di Grassi, Daniel Abt og Andre Lotterer.

Robin Frijns
Photo: ABB FIA Formula E

Di Grassi fortsatte sin fremmarch i feltet, og dykkede sent på Buemi.

Alexander Lynn kørte meget defensivt overfor Felix da Costa, som portugiseren bestemt ikke var tilfreds med over radioen. Det lykkedes ham dog at komme forbi, og fik endda Lynn så meget af sporet at Andre Lotterer kunne smutte med forbi.

Günther var i føring af løbet i nogle få meter, da JEV var inde i det alternative spor, for at aktivere Attack Mode, men franskmanden havde så meget mere fart på, at han nemt kunne tage føringen igen, selvom Günther allerede var på Attack Mode, med ekstra hestekræfter på bilerne.

Oliver Rowland havde stille og roligt fået kæmpet sig frem til 4. pladsen i løbet.

Felipe Massa fik en Drive-through straf, for kontakten med landsmanden Di Grassi.

Alexander Sims lå kamp med Rene Rast omkring 11. pladsen, men da Di Grassi kom skøjtende ind fra højre, efter at have aktiveret Attack Mode, kom Sims ud i alt dækfnulleret udenfor ideallinjen, og tabte 3 placeringer i to sving.

Günther prøvede at få Vergne til at lave en fejl, og lå centimeter fra bagenden af den sorte og gyldne racer, men franskmanden blev ikke sådan distraheret af en ung tysker. Günther var foran nogle få meter, men JEV sendte bilen op på indersiden igen, og tog føringen tilbage.

Omgangen efter var Günther for alvor i front af feltet, og holdt placeringen. Samtidig hentede Frijns ind på de to førende kørere.

Maximilian Günther
Photo: ABB FIA Formula E

Lotterer fik kæmpet sig forbi Rowland, som også var blevet passeret af Antonio Felix da Costa.

Frijns tog andenpladsen fra Vergne, da Vergne nu måtte i gang med at spare strøm. Samtidig kom holdkammerat Felix da Costa helt op bag JEV.

Frijns lagde maksimalt pres på Günther på sidste omgang, men kunne ikke komme forbi.

Maximilian Günther vandt løbet foran Robin Frijns, Jean-Eric Vergne, Antonio Felix da Costa, Andre Lotterer, Oliver Rowland, Jerome D’Ambrosio, Lucas Di Grassi, Mitch Evans og Alexander Sims.

Nyck de Vries fik en 10 sekunders tidsstraf, for at have ramt Rene Rast tidligere i løbet. Sergio Sette Camara fik en 3 placerings straf til næste løb, efter han havde kontakt med James Calado midtvejs i løbet.

Antonio Felix da Costa rykker tættere og tættere på titlen, men mangler lige de sidste point, for at kunne kalde sig mester. Maximilian Günther er ny toer i stillingen, foran Lucas Di Grassi, Mitch Evans og Stoffel Vandoorne.

DS Techeetah trak lidt flere point fra BMW i Andretti i Teammesterskabet, mens Nissan e.dams holder P3, foran Envision Virgin Racing, som overhalede pointløse Mercedes-Benz EQ.

I morgen køres der igen et løb i Berlin, på samme banelayout som dagens løb.

Relaterede nyheder