GT kamp på VIR – opdateret

Virginia International Raceway afholdt sæsonens 5. afdeling af IMSA WeatherTech SportsCar Championship, men dog kun for GT bilerne.

Den såkaldte Michelin GT Challenge at VIR havde 20 biler på startlisten, fordelt på 6 biler i GTLM og 14 i GTD.

Porsche #911 med Nick Tandy og Fred Makowiecki havde Pole blandt GTLM bilerne, foran holdkammeraterne Earl Bamber og Laurens Vanthoor i #912. BMW Team RLL #25 med Bruno Spengler og Connor Di Phillippi var treer, foran de to Corvette Racing biler med mesterskabsførende #3 foran #4, mens BMW Team RLL #24 lukkede leddet.

Compass Racing McLaren #76 med C0rey Fergus og Paul Holton var igen på Pole Position. Bilen deltager dog kun i sprintløbene, og her har holdet indtil haft to Pole Positions i fire løb. Turner Motorsport BMW #96 med Bill Auberlen og Robby Foley var toer, foran AIM Vasser Sullivan Lexus #12 med Townsend Bell og Frankie Montecalvo, mens de mesterskabsførende holdkammerater i #14, Aaron Telitz og Jack Hawksworth startede løbet fra P6.

Compass Racing McLaren #76
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Paul Miller Racing Lamborghini #48 med Bryan Sellers og Madison Snow var endelig tilbage i feltet, efter at have sprunget over Daytona juli, Sebring juli og Road America løbene. Heart of Racing Team Aston Martin #23 med Ian James og Roman De Angelis var endelig klar til at starte løbet. De var ellers på startlisten på Road America, men måtte trække sig grundet en benzinlækage. De to biler skulle starte løbet fra henholdsvis P5 og P10.

De to Porsche racere kørte meget meget langsomt hen til det grønne flag, men alligevel blev #912 snydt af BMW Team RLL #25 ind i Sving 1, da bimmeren havde noget mere moment end Porsche raceren.

I GTD havde Turner Motorsport BMW #96 taget føringen, mens Meyer Shank Racing Acura #86 var oppe på andenpladsen, foran Compass Racing McLaren.

Der kom Full Course Yellow allerede på første omgang, da der lå en lille stump kulfiber på banen, efter der var lidt kontakt mellem Paul Miller Racing Lambo #48 og AIM Vasser Sullivan Lexus #12.

Porsche #911
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Efter to omgange for nedsat hastighed, blev løbet givet frit igen.

Porsche #912 var træt af at køre bag BMW Team RLL #25, så Vanthoor dykkede forbi De Phillippi i Sving 3.

Madison Snow i Paul Miller Racing Lambo #48 var på fremdrift i feltet, hvor han kom forbi den anden AIM Vasser Sullivan Lexus #14, og dermed op på 4. pladsen.

De to gule og sorte Lexus racere kom hurtigt under pres fra WeatherTech Racing Ferrari #63, og så ikke længere så suveræne ud, som de ellers havde været tidligere på sæsonen.

Gradient Racing Acura #22
Photo Courtesy of IMSA / Richard Dole

BMW Team RLL #25 havde lidt problemer med at hænge på Porsche racerne, og det fik Corvette Racing #3 til at overhale dem, for at sætte jagten ind. Kort tid efter kom Corvette Racing #4 ligeledes forbi.

Porsche #911 måtte pitte allerede efter godt 20 minutters ræs, da Makowiecki punkterede på venstre bagdæk. Heldigvis havde han kun en halv omgang at køre på 3 hjul, så han blev på den førende bils omgang.

Rob Ferriol havde et vildt spin i opløbssvinget, da han mistede bagenden på Audi R8 LMS raceren. Heldigvis var der langt ud til autoværnet, så han kunne komme tilbage på banen uden skader.

Paul Miller Racing Lamborghini #48
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Paul Miller Racing Lambo #48 kom op på 3. pladsen i GTD, da Snow fik overhalet Compass Racing McLaren #76 på baglangsiden.

BMW Team RLL #24 måtte pitte tidligt, hvor mekanikerne gik i gang med at tjekke styretøjet, men sendte bilen tilbage på banen igen, efter et grundigt tjek.

Kort tid efter kom der Full Course Yellow, da Gradient Racing Acura #22 holdt i dækmuren. Till Bechtolsheimer tabte bagenden af bilen på vej ind i Sving 3, og de våde græs, gjorde at han ikke selv kunne komme fri igen.

Der var dog også problemer for BMW Team RLL #24, som kørte af banen, to sving efter pitudkørslen, hvor forhjulene pegede i hver sin retning. Så mekanikerne havde åbenbart ikke tjekket bilen ordentligt… Dermed var de ude af kampen omkring podiepladserne.

BMW Team RLL #24
Photo Courtesy of IMSA / Richard Dole

Det fik alle GTLM biler til at pitte igen, hvor mekanikerne hos Corvette Racing #3 lavede en sjælden fejl, og ikke fik spændt højre bagdæk, inden Jordan Taylor blev sendt afsted. Heldigvis fik teamchefen råbt stop til ham over radioen, inden han var kommet mere end to meter væk, så de kunne hurtigt trække den tilbage, og spænde fælgen fast.

Alle GTD biler, på nær AIM Vasser Sullivan Lexus #14, Riley Motorsports Mercedes #74 og GRT Magnus Lambo #44, pitte efter nye dæk og benzin. AIM Vasser Sullivan Lexus #12 sprang dog over dækskiftet, og kom dermed først ud af pitten, men ville dog have ulempen med ældre dæk i forhold til konkurrenterne. #14 ombestemte sig, og pittede omgangen efter, og var dermed sidst i GTD, men med friske dæk og fuld tank.

Porsche #911 var tilbage i front af feltet, da hans tankning ikke tog ligeså lang tid som GTLM konkurrenterne.

Da løbet blev givet frit igen, pittede Riley Motorsports Mercedes #74 med det samme, for at skifte kører, tanke bilen og få nye dæk på, da kørertiden for Gar Robinson netop var var brugt op, og Lawson Aschenbach kom i bilen. Omgangen efter pittede GRT Magnus Lambo #44, hvor John Potter blev skiftet ud med Andy Lally.

Heart Of Racing Team Aston Martin #23
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

#74 lavede dog en kæmpe brøler i forbindelse med pitstoppet, hvor de kørte 19 km/t for hurtigt! Det gav dem en Stop & Go straf for forseelsen.

#44 kom også i problemer, da Andy Lally var ved at køre mens tankmanden stadig havde benzinslangen i bilen. Det gav dem en Drive-through straf.

Team Hardpoint Audi #30 var banen igen, da Ferriol tabte bilen på vej ind i Sving 10, og ramte dækmuren hårdt, så bilen ikke selv kunne køre derfra. Det udløste endnu en Full Course Yellow, for at kunne få bilen slæbt tilbage på asfalten, da det våde græs fra tidligere i weekenden, gjorde det umuligt at køre derfra selv. Ferriol kørte direkte tilbage til teamets lastbil, så der kunne komme flere mekanikere på bilen, for at skifte flere af skærmene, og ikke mindst bagvingen, som hang og dinglede efter bilen.

Porsche #912 fik en advarsel, for at have kørt lidt for defensivt i forhold til BMW Team RLL #25. Derfor skulle Earl Bamber, som allerede havde overtaget bilen fra Laurens Vanthoor, passe ekstra meget på, i resten af løbet.

BMW Team RLL #25
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Ved genstarten af løbet, udnyttede BMW Team RLL #25 igen de lidt sløvere Porsche racere, og kom op på andenpladsen, men måtte så i gang med at spærre helt vildt i Sving 3, for at Porsche #912 ikke kom forbi igen.

Corvette Racing #4 havde en tur af banen i opløbssvinget, hvor Oliver Gavin fik hele grillen flydt op med græs. Det fik han dog af bilen igen, ved at lave en hurtig nedbremsning ude på langsiden.

BMW Team RLL #25 gik til angreb på Porsche #911 omkring føringen af løbet, da den havde så meget højere topfart, men ikke var helt så god i svingene.

AIM Vasser Sullivan Lexus #12 og WeatherTech Racing Ferrari #63 pittede med halvanden time tilbage af løbet, hvor de skiftede over til henholdsvis Townsend Bell og Toni Vilander.

Jordan Taylor i Corvette Racing #3 overhalede Earl Bamber i Porsche #912 udenom i Sving 1, hang på, og fik overhalingen afsluttet i Sving 2, hvor han fik døren smækket i.

BMW Team RLL #24 mekanikerne fik bilen tilbage på banen igen, for at bruge de sidste 85 minutter af løbet til at teste bilen.

Compass Racing McLaren #76 blev ved med at falde tilbage gennem feltet, og var efterhånden nede på 9. pladsen i klassen.

Porsche #912 måtte pitte med 83 minutter tilbage, hvor bagkofangeren og diffusoren sad løs på bilen, og mekanikerne måtte klikke en ny på, mens de også skiftede dæk og tankede bilen. Der havde angiveligt været lidt kontakt med BMW Team RLL #25, som havde slået kofangeren løs, og måske også derfor at #3 kom så nemt forbi.

Meyer Shank Racing Acura #86 kom op på andenpladsen i GTD, da Matt McMurry kom forbi Snow i Paul Miller Racing Lambo #48. Det skiftede dog  omgangen efter igen. Turner Motorsport BMW #96 som førte klassen an.

Heart Of Racing Team Aston Martin #23 var på vej op gennem feltet, var havde efterhånden kørt sig frem på 6. pladsen i GTD.

BMW Team RLL #25 havde et solospin i Sving 12, hvor Connor De Phillippi spandt af banen, og kyssede dækmuren. Det gjorde at han tabte 2. pladsen til Jordan Taylor, men han kunne holde fast i 3. pladsen, efter Gavin’s græstur i #4 tidligere i løbet.

Porsche #912 måtte pitte igen, da den nye diffusor også sad løs. Derfor måtte de finde af ny kofanger og diffusor frem fra #911, og forsøge at sætte den på. Der var dog nogle monteringspunkter som var knækket inde under bilen, så den ikke ville hægte på som tiltænkt. Det kostede holdet 3 omgange, inden de fik den til at sidde ordentlig fast, hvilket gjorde at de faldt tilbage på P5 i GTLM.

Riley Motorsports Mercedes #74
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Paul Miller Racing Lambo #48 var kommet helt op bag Turner Motorsport BMW #96, som kæmpede om føringen i GTD.

#48 pittede med 62 minutter tilbage af løbet, hvor teamet håbede på at kunne køre i mål uden yderligere stop.

Heart Of Racing Team Aston Martin #23 forsøgte at komme forbi Wright Motorsports Porsche #16 i Sving 1, men endte med at måtte undvige ind over græsset, og tabte i stedet placeringer til GRT Magnus Lambo #44, Heinricher Racing Acura #57 og AIM Vasser Sullivan Lexus #14.

Gradient Racing Acura #22 fik en Drive-through straf, da de havde været 2 km/t for hurtig i pitten.

Riley Motorsports Mercedes #74 kom ud af pitten på 4. pladsen, da de var en af de sidste GTD biler til at pitte for sidste gang. Og modsat Paul Miller Racing Lambo #48 lige foran dom, som skulle køre lidt økonomisk, for at få benzinen til at række, kunne #74 give fuld gas.

Meyer Shank Racing Acura #86 var helt oppe under bagvingen på Turner Motorsport BMW #96, hvor Mario Farnbacher skulle kæmpe mod Bill Auberlen, i de resterende 52 minutter af løbet.

WeatherTech Racing Ferrari #63 måtte pitte for 4. gang i løbet, hvor mekanikerne dykkede ned i motorrummet, lige efter de havde tanket og skiftet dæk for sidste omgang i løbet. Vilander blev sendt tilbage på banen, men pittede igen med det samme.

Turner Motorsport BMW #96
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Farnbacher i #86 forsøgte at tage føringen af løbet, med et meget meget sent dyk, men fik bremset alt for sent, og måtte ud i græsset, og røg derfor ned på 4. pladsen i GTD.

Paul Miller Racing Lambo #48 og Riley Motorsports Mercedes #74 havde en intens duel omkring andenpladsen i GTD, hvor Bryan Sellers lige var ved at sende Lambo’en af banen, men fik den fanget igen, inden den forlod asfalten.

Der var drama i GTLM med 18 minutter tilbage af løbet, da Porsche #911 måtte pitte med et beskadiget bagdæk, som derved mistede føringen af løbet, og faldt tilbage på 3. pladsen.

Meyer Shank Racing Acura #86 havde fået kæmpet sig tilbage, efter den tidligere fejl i løbet, og lå pres på 2. og 3. pladsen.

Compass Racing McLaren #76 måtte udgå med 12 minutter tilbage af løbet, da baghjulsophænget kollapsede på 720S GT3 bilen.

Diffusoren på Corvette Racing #3 var gået løs, så den hang og klaprede mod asfalten, ned af langsiderne. Antonio Garcia tabte dog ikke væsentlig tid, så han ville ikke afgive føringen af løbet, så længe at bilen kunne køre.

Meyer Shank Racing Acura #86 tog 3. pladsen af løbet, med lige over 10 minutter tilbage.

Corvette Racing #3
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Tandy i Porsche #911 havde fået kørt sig helt op under bagvingen på Bruno Spengler i BMW Team RLL #25. Han forsøgte at dykke på Spengler i Sving 3, men blev afvist af canadieren.

Podiepladserne i GTD skiftede på sidste omgang, da Tandy i #911 var ved at sende Sellers i #48 af banen, og så amerikaneren måtte løfte, og afgive andenpladsen til Farnbacher i #86.

Corvette Racing #3 med Antonio Garcia og Jordan Taylor vandt løbet, foran BMW Team RLL #25 med Bruno Spengler og Connor Di Phillippi, og Porsche #911 med Nick Tandy og Fred Makowiecki.

Turner Motorsport BMW #96 med Bill Auberlen og Robby Foley vandt GTD, foran Meyer Shank Racing Acura #86 med Mario Farnbacher og Matt McMurry, mens Paul Miller Racing Lamborghini #48 med Bryan Sellers og Madison Snow sluttede treer – lige foran Riley Motorsports Mercedes #74 med Lawson Aschenbach og Gar Robinson.

Bill Auberlen er nu den mest vindende kører i IMSA historien, med 61 sejre. Det sidste års tid var han på 60 sejre sammen med Scott Pruett.

Corvette Racing #3 udbyggede føring i GTLM mesterskabet, foran Porsche #912 og Corvette Racing #4.

GTD mesterskabet føres af Meyer Shank Racing Acura #86, foran AIM Vasser Sullivan Lexus #14, mens AIM Vasser Sullivan Lexus #12 er på en delt 3. plads med Turner Motorsport BMW #96.

Nu har holdene 2 uger, inden den står på 6 timers løb på Road Atlanta, som erstatning for 6 timers løbet på Watkins Glen. Her er alle 4 klasser tilbage på banen.

 

Opdatering

Paul Miller Racing Lambo #48 blev efterfølgende frataget 3. pladsen, da benzintak ikke overholdt reglerne med hensyn til tankkapacitet. Dermed rykkede Riley Motorsports Mercedes #74 med Gar Robinson og Lawson Aschenbach op på podiet.

Relaterede nyheder