Nyt makkerpar i LMP2

Kører rotationen hos Richard Mille Racing Team i European Le Mans Series fortsætter.

Denne weekend skal sæsonens 3. afdeling køres på Circuit Paul Ricard, og her skal Sophia Flörsch og Beitske Visser deles om den Bordeaux røde ORECA 07 Gibson med startnummer 50.

Holdet blev kastet ud i nogle turbulente uger, efter Katherine Legge brækkede benet optil sæsonstarten på Paul Ricard midt i juli måned. Hun skulle ellers have været den erfarende kører, og grundpillen i bilen, som efter planen skulle have bestået udelukkende af kvindelige kørere.

Ved Paul Ricard løbet måtte holdes hive Andre Negrao ind, som kører for Signatech Alpine Elf holdet i FIA WEC. Det er også Signatech som står for driften af ELMS bilen for Richard Mille Racing Team. Han kørte sammen med Tatiana Calderon ved det løb, hvor de to opnåede en 5. plads i LMP2 kategorien, knapt et minut fra en podieplads.

Richard Mille Racing Team #50
Photo: JJ Media

På Spa Francorchamps blev Beitske Visser kaldt ind som 3. kører, ved siden af Calderon og Negrao. Her opnåede holdet en 6. plads blandt LMP2 bilerne, blot 25 sekunder fra en podieplads, efter 4 timers ræs.

Denne weekend bliver Sophia Flörsch ny kører på holdet. Den unge tysker skulle efter planen have kørt hele ELMS sæsonen, men så kom COVID-19, og hendes Formel 3 kalender fik pludselig datosammenfald med de 2 første ELMS afdelinger. Faktisk er der også sammenfald med denne weekends løb, men da planen er at Flörsch skal sidde i bilen på Le Mans om mindre end en måned, og hun endnu aldrig har deltaget i et sportsvognsløb, har LMP2 bilen prioritet over F3 bilen denne gang.

Katherine Legge kom tilbage til USA i sidste uge, hvor hun er i gang med genoptræning af sine ben. Der er endnu ikke nogen meldinger på, om hun bliver klar til Le Mans eller ej – men for hver dag at der går, des mindre bliver chancerne for et comeback i Frankrig.

Tatiana Calderon skal køre i den japanske Super Formula serie i denne weekend, og derfor kan hun ikke være til stede på Paul Ricard.

Det bliver meget spændende at se, om de relativt uerfarende Flörsch og Visser kan få bilen til at køre ligeså hurtigt som i de foregående weekender.

Relaterede nyheder