Første LMP3 tilmeldinger til IMSA

IMSA WeatherTech SportsCar Championship begynder så småt at modtage de første tilmeldinger til deres nye LMP3 kategori i 2021.

Riley Motorsports har bekræftet, at de kommer med en Ligier JS P320, som skal køres af Dylan Murry og Jim Cox ved udvalgte løb.

Eurointernational har bekræftet en enkelt Ligier JS P320 til 24 timers løbet i Daytona, dog uden at nævne nogle kørere.

United Autosports #32
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Performance Tech Motorsports har også interesse i den nye LMP3 kategori. Aktuelt deltager de i IMSA Prototype Challenge med tre Ligier JS P3 biler, det vil sige den første generation af LMP3 biler. De har ikke offentliggjort hvor mange biler, og hvilken bilmodel at de stiller til start med, men blot at de har planer om at deltage næste år. Holdet deltager aktuelt i LMP2 kategorien, hvor interessen dog er vigende.

I dag har United Autosports bekræftet, at de planlægger at stille til start med to Ligier JS P320 biler ved 24 timers løbet på Daytona, men nævner ligeledes heller ikke nogle navne. UA har tidligere deltaget i løbet, i både LMP2, men også tidligere i DP kategorien, hvor de ofte har stillet op med lidt af en all-star lineup. Det kan man ikke i LMP3 kategorien, da den er tiltænkt amatørkørerne.

24 timers løbet på Daytona International Speedway køres den 30.-31. januar 2021, med ROAR testen en uge før.

Relaterede nyheder