Kvalifikationen til 4 timers løb på Monza

Kvalifikationen til 4 timers European Le Mans Series løbet blev kørt på Autodromo Nazionale di Monza udenfor Milano.

Kvalifikationen blev kørt i den dejlige eftermiddagssol, med lufttemperaturer, som lige havde krydset 20 grader, efter FP2 lørdag morgen, startede med kun 10 grader og 95% luftfugtighed, som nu var nede på 61%.

Desværre var vi nede på 7 biler i GTE kategorien, efter vi mistede AF Corse Ferrari #51 i et uheld på Le Mans.

Bilerne havde kun 10 minutters kvalifikation, og med omgangstider på lidt under 2 minutter, ville der ikke være mange forsøg for kørerne til at sætte en tid.

Iron Lynx Ferrari #60 var de første, der satte en hurtig omgangstid, efterfulgt af de to Proton Competition Porsche racere.

Kessel Racing Ferrari #74 blev gang på gang snuppet for Track Limits, hvilket gjorde at David Perel slet ikke fik sat nogen tider.

Selvom de andre hold prøvede at slå #60, kunne ingen slå lokale Andrea Piccini ombord Iron Lynx Ferrari #60, som han deler med Claudio Schiavoni og Sergio Pianezzola, foran Proton Competition Porsche #93 med Richard Lietz (plus Michael Fassbender og Felipe Nasr), mens Proton Competition med Alessandro Picariello (samt Michele Beretta og Christian Ried). Det var første Pole for holdet.

Iron Lynx Ferrari #60
Photo: JJ Media

Holdets anden bil, #83 med Rahel Frey bag rattet, og Michelle Gatting og Manuela Gostner i pitten, kvalificerede sig som femmer i klassen, hvor de slog en erfarende kører – og mærkekollega – Gunnar Jeannette i JMW Motorsport.

LMP3 bilerne havde ligeledes 10 minutters kørsel. Malthe Jakobsen havde igen opgaven af kvalificere RLR MSport #15.

United Autosports #2 var den første bil, til at sætte en hurtig tid. De blev dog hurtigt slået af RLR MSport #15. Den næste omgang var #2 tilbage på toppen, blot for at blive slået af #15 igen.

Ligesom i de andre kategorier, var der flere som røg i Track Limits fælden, hvor blandt andet DKR Engineering #4 og Eurointernational #11 mistede deres hurtigste tid, med kun få minutter tilbage på uret.

Mesterskabsførende Wayne Boyd i United Autosports #2 blev dog træt af kattens leg med musen, og satte en tid, som eftertrykkeligt var hurtigst i LMP3 klassen, så han tog Pole Position sammen med Tom Gamble og Rob Wheldon. Malthe Jakobsen forbedrede sig på allersidste omgang, men måtte nøjes med andenpladsen i RLR MSport #15, som han deler med James Dayson og Gustas Grinbergas denne weekend. DKR Engineering #4 med Laurents Hörr, Francois Kirmann og Wolfgang Triller kvalificerede sig som treer.

United Autosports #2
Photo: JJ Media

LMP2 bilerne var de sidste til at kvalificere sig til morgendagens løb.

Desværre havde Inter Europol Competition #34 et uheld i morgenens FP2, hvor Matevos Isaakyan røg af banen i Lesmo 2, og smadrede både for- og bagenden på Ligier JSP217 raceren. Det betød at de ikke kunne deltage i kvalifikationen.

Men de 14 andre biler havde alle travlt med at komme på banen.

Anders Fjordbach skulle kvalificere High Class Racing #20 men nåede aldrig at få sat en tid, da han ramte dækmuren i Variante Ascari chikanen, på sin første flyvende omgang.

G-Drive Racing #26 var den først bil, som satte en hurtig tid, mens mesterskabsførende United Autosports #22 var den næsthurtigst.

Mange af holdene valgte at pitte efter nye dæk, for at give den et sidste forsøg.

United Autosports #22
Photo: JJ Media

Et hold som var i tidsmæssige problemer var Panis Racing #31, da Nico Jamin havde fået frataget nogle omgangstider på grund af Track Limits. Jamin kom dog efter det, og endte med at sætte 9. hurtigste tid blandt LMP2 bilerne.

Selvom de blev udfordret, lykkedes det United Autosports #22 med Filipe Albuquerque (og Phil Hanson) at tage Pole Position, foran G-Drive Racing #26 med Nyck de Vries (plus Roman Rusinov og Mikkel Jensen), mens Duqueine Team #30 med Konstantin Tereschenko (samt Jonathan Hirschi og Julien Canal) var 3. hurtigste bil.

Det var 4. Pole Position ud af 4 mulige i ELMS i 2020 til United Autosports #22 og Albuquerque.

High Class Racing #20 med Anders Fjordbach (plus Dennis Andersen) fik sat 14. hurtigste tid, med en bil, som ikke længere var ligeså hurtig som før uheldet.

Nu har holdene knap 20 timer, inden de skal på banen til 4 timers løbet, som bliver flaget i gang præcis klokken 11.00.

Relaterede nyheder