4 spændende timer i Portimao – opdateret

United Autosports #32 med Job van Uitert, Alex Brundle og Will Owen skulle starte løbet fra Pole Position, foran Panis Racing #31 med Will Stevens, Julien Canal og Nicolas Jamin, mens Cool Racing #37 med Antonin Borga, Alexandre Coigny og Nicolas Lapierre skulle starte løbet fra 3. pladsen.

G-Drive Racing #26 med Mikkel Jensen, Roman Rusinov og Nyck de Vries var hurtig i kvalifikationen, men fik deres hurtigste tid frakendt på grund af Track Limits, og skulle dermed starte på 6. pladsen.

High Class Racing #20 med Anders Fjordbach og Dennis Andersen startede løbet fra 12. position.

United Autosports #22 med Filipe Albuquerque og Phil Hanson, som allerede var kåret som mestre, skulle starte løbet fra P5.

ELMS Portimao 2020 start
Photo: JJ Media

I LMP3 kategorien var United Autosports også på Pole Position, og her var det mesterskabsførende #2 med Wayne Boyd, Tom Gamble og Rob Wheldon på Pole, foran DKR Engineering #4 med Laurents Hörr, Wolfgang Triller og Francois Kirmann, mens Malthe Jakobsen havde kvalificeret RLR MSport #15 ind på 3. pladsen, som han deler med James Dayson og Lorenzo Veglia denne weekend.

Førsteudfordrer til LMP3 titlen, Inter Europol Competition #13 skulle starte fra 10. startposition, mens treer i mesterskabet, Realteam Racing #8 skulle starte fra P5.

Eurointernational #11, IDEC Sport #28, United Autosports #3, AF Corse Ferrari #51
Photo: JJ Media

Iron Lynx Ferrari #60 med Andrea Piccini, Sergio Pianezzola og Rino Mastronardi skulle starte fra Pole Position i GTE. Mastronardi har måtte hoppe ind i reserve for Claudio Schiavoni, som desværre har måtte blive hjemme grundet COVID-19 i den nære familie, så han har måtte selvisolere. Gæsterne fra AF Corse Ferrari #88 med Alessio Rovera, Emmanuel Collard og Francois Perrodo skulle starte løbet fra andenpladsen, foran Iron Lynx Ferrari #83 med Michelle Gatting, Rahel Frey og Manuela Gostner.

Toer i mesterskabet, Proton Competition Porsche #77, skulle starte fra 4. pladsen, mens mesterskabsførende Kessel Racing Ferrari #74 var helt tilbage på P7.

Det blev en lettere kaotisk start, da Graff #39 var ved at spinde rundt i første sving, og United Autosports #22 endte med at skubbe ham på ret køl igen.

Proton Competition Porsche #93
Photo: JJ Media

Efter en vild første omgang, tog G-Drive Racing #26 føringen af løbet.

United Autosports #3 forsøgte at overhale RLR MSport #15, men måtte undvige i sidste øjeblik. Derved tabte Andrew Bentley adskillige placeringer, inden han kom i gang igen.

Føringen af løbet skiftede igen, da Rusinov i #26 lavede en mindre fejl, så Will Owen i #32 kunne gå i front.

Algarve Pro Racing #25, Inter Europol Competition #34, IDEC Sport #28
Photo: JJ Media

JMW Motorsport Ferrari #66 var en tur af banen i Sving 5, hvilket udløste en Full Course Yellow, så bilen kunne blive trukket tilbage på asfalten. Rodrigo Sales fik låst hjulene, hele vejen ned af bakken, og var heldig ikke at skovle andre af banen.

United Autosports #22 valgte at skifte snuden på bilen, efter kontakten tidligere i løbet.

United Autosports #2 valgte pitte, for at tage et af deres lange pitstop, hvilket gjorde at RLR MSport #15 overtog føringen.

Da løbet blev givet frit igen, blev der kæmpet hårdt mellem #32 og #26, men ikke nok til at føringen skiftede.

High Class Racing #20
Photo: JJ Media

Graff #5 og Nielsen Racing #10 stødte sammen, men kunne køre videre.

G-Drive Racing #26 skiftede fra Roman Rusinov til Mikkel Jensen, ved deres første pitstop.

DKR Engineering #4 fik en stor skade på bagenden af bilen, da Proton Competition Porsche #93 havde et spin, og en masse biler måtte undvige Michael Fassbender.

DKR Engineering #4
Photo: JJ Media

Iron Lynx Ferrari #83 havde desværre dagens anden afkørsel, med Manuela Gostner bag rattet. Og for anden gang i dag, var det da hun var lige i nærheden af High Class Racing #20.

Det lykkedes Jensen i #26 at tage føringen af løbet igen, og trække væk fra Owen i #32.

JMW Motorsport Ferrari #66 og Iron Lynx Ferrari #60 stødte sammen i Sving 13, men begge biler kunne køre videre.

Løbet blev ikke bedre for #66, da de fik en Drive-through for Track Limits.

Iron Lynx Ferrari #83
Photo: JJ Media

AF Corse Ferrari #88 spandt af banen i opløbssvinget, da Francois Perrodo blev overrasket af nogle hurtigere prototyper, og endte i gruset. Det udløste dagens anden Full Course Yellow, så bilen kunne blive løftet ude af gruset.

Iron Lynx Ferrari #60 fik en Stop & Go for kontakten med #66.

Halvvejs i løbet var G-Drive Racing #26 i front af LMP2, United Autosports #2 i front af LMP3, og Iron Lynx Ferrari #60 i front af GTE.

BHK Motorsport #35 og Realteam Racing #8 havde et tæt øjeblik ude på banen, hvilket resulterede i et spin for #8.

BHK Motorsport #35, Graff #5, Panis Racing #31, High Class Racing #20
Photo: JJ Media

Der var kontakt mellem AF Corse Ferrari #51 og Gulf Racing Porsche #86, hvilket gjorde at #51 måtte trække ind til siden, mens #86 forsøgte at køre videre, men også måtte pitte få omgange efter.

Der kom Safety Car, da Iron Lynx Ferrari #60 fik en punktering på venstre baghjul, som rykkede en masse dele af bilen.

Graff #5 fik en Drive-through straf, fordi de havde kørt for hurtigt i pitten.

Duqueine Team #30 & Kessel Racing Ferrari #74
Photo: JJ Media

Løbets sidste time startede med G-Drive Racing #26 i front af LMP2, United Autosports #2 i front af LMP3 og Proton Competition Porsche #77 i front af GTE kategorien.

DKR Engineering #4 fik en besked af dommerne, at de skulle reparere bagenden af bilen, når de pittede for sidste gang, i dagens løb.

Der var kæmpe drama i GTE kategorien, da Kessel Racing Ferrari #74 spandt på helt egen hånd fra andenpladsen. Spirit Of Race Ferrari #55 var lige bagved, og snuppede derved andenpladsen i løbet – men pittede kort tid efter, for at putte Duncan Cameron i bilen igen.

Kessel Racing Ferrari #74 skulle også pitte efter brændstof, men nåede at komme ud på andenpladsen igen, da de ikke skiftede kører og dæk, men udelukkende gav David Perel en ny tankfuld brændstof.

Gulf Racing #86
Photo: JJ Media

JMW Motorsport Ferrari #66 lukkede dagen af med endnu en Drive-through, for ikke at have overholdt Track Limits.

Proton Competition Porsche #77 måtte pitte med 17 minutter tilbage af løbet, hvor mekanikerne kun skiftede venstre bagdæk, og sendte bilen afsted igen.

Iron Lynx Ferrari #83 løb ind i endnu et problem, da Rahel Frey punkterede ude på banen, og måtte humpe langsomt tilbage til pitten.

RLR MSport #15
Photo: JJ Media

RLR MSport #15 pittede efter deres sidste tankfuld benzin med 9 minutter tilbage af løbet, men endte med at blive skubbet ind i garagen. Super ærgerligt for holdet, efter at have kørt et flot løb.

Duqueine Team #30 pittede ligeledes med 9 minutter tilbage, og kom ud på andenpladsen af løbet, foran begge United Autosports biler.

Inter Europol Competition #34 kørte af banen med 4 minutter tilbage af løbet, hvor Jakub Smiechowski røg af for fulde hammer i Sving 1. Heldigvis ramte han dækbarrieren sidelæns, og kunne selv stige ud af bilen.

G-Drive Racing #26
Photo: JJ Media

AF Corse Ferrari #88 fik en punktering med 2 minutter tilbage af løbet, men var i forvejen langt nede i GTE rækkerne grundet deres tidligere problemer.

Graff #39 pittede på allersidste omgang, men holdt fast i 7. pladsen af løbet.

G-Drive Racing #26 med Nyck de Vries, Roman Rusinov og Mikkel Jensen vandt sæsonens sidste løb, og brød derved United Autosports dominans fra i år. Duqueine Team #30 med Tristan Gommendy, Jonathan Hirschi og Nicolas Jamin sluttede toer, mens United Autosports #22 med Phil Hanson og Filipe Albuquerque sluttede treer. Mikkel Jensen satte for andet løb i træk den hurtigste omgang ud af alle LMP2 kørerne.

Proton Competition Porsche #77, Spirit Of Race Ferrari #55, Richard Mille Racing Team #50
Photo: JJ Media

High Class Racing #20 med Dennis Andersen og Anders Fjordbach sluttede på 6. pladsen, hvor de lå det meste af løbet, efter endnu et flot åbningsstint af Fjordbach. Den danske duo sluttede som bedste hold, uden en Guld eller Platinkører på holdet, og var derfor med på podiet.

LMP3 kategorien blev vundet af United Autosports #2 med Wayne Boyd, Tom Gamble og Rob Wheldon, foran Realteam Racing #8 med David Droux og Esteban Garcia, mens Inter Europol Competition #13 med Martin Hippe og Dino Lunardi sluttede treer.

RLR MSport #15 blev desværre ikke klassificeret, da de aldrig kom på banen igen.

Proton Competition Porsche #77 vandt GTE kategorien med Alessio Picariello, Christian Ried og Michele Beretta, foran Kessel Racing #74 Michael Broniszewski, David Perel, og Nicola Cadei, mens Spirit Of Race Ferrari #55 med Duncan Cameron, Matt Griffin og Andrew Scott snuppede 3. pladsen på allersidste omgang, da Iron Lynx Ferrari #60 havde en meget langsom sidste sektor, på sidste omgang.

Iron Lynx Ferrari #83 med Manuela Gostner, Rahel Frey og Michelle Gatting sluttede på 6. pladsen.

United Autosports #2 & Algarve Pro Racing #24
Photo: JJ Media

Proton Competition Porsche #77 vinder GTE mesterskabet, på et hængene hår. De slutter med de samme point som Kessel Racing Ferrari #74, og de to hold havde præcis de samme resultater gennem sæsonen – 2 sejre, 2 andenpladser og en 4. plads hver, og så siger reglementet, at holder som vinder det første løb i sæsonen, bliver kåret som mestre. Spirit Of Race Ferrari #55 snuppede 3. pladsen i mesterskabet, da de sluttede bedre i dagens løb end Iron Lynx Ferrari #83, som slutter firer.

United Autosports #2 er LMP3 mestre, foran Inter Europol Competition #13 mens Realteam Racing #8 sluttede treer.

RLR MSport #15 sluttede på en kedelig 7. plads, da de ikke scorede point i dagens løb, da de ikke krydsede målstregen.

United Autosports er ligeledes LMP2 mestre, hvor det allerede stod klart inden løbet, at #22 havde vundet mesterskabet. #32 sikrede sig andenpladsen i mesterskabet, mens G-Drive Racing #26 med dagens sejr fik kørt sig frem til 3. pladsen.

United Autosports #22
Photo: JJ Media

United Autosports #22, United Autosports #32, United Autosports #2, Proton Competition Porsche #77 og Kessel Racing Ferrari #74 har dermed sikret sig automatiske invitationer til 24 timers løbet på Le Mans 2021.

Det var slutningen på sæsonen for European Le Mans Series. Sæsonen kom til at se noget anderledes ud end den ellers var planlagt, men det lykkedes at få afviklet 5 afdelinger, med godt ræs, i både dagslys og efter solnedgang.

Opdatering

Efter målflaget fik Spirit Of Race #55 en tidsstraf på 30 sekunder, da de ikke havde overholdt minimum køretiden for Matt Griffin. Dermed blev de sendt tilbage på 5. Pladsen, mens Iron Lynx Ferrari #60 med Andrea Piccini, Rino Mastronardi og Sergio Pianezzola rykkede frem på den sidste podieplads. #55 sluttede stadig foran #83, så det gav ikke nogen ændringer i mesterskabet.

Relaterede nyheder