Øget spænding efter lørdagsløb

2020 sæsonens næstsidste løb i ADAC GT Masters blev kørt her til eftermiddag i Oschersleben.

Treer i mesterskabet, SSR Performance Porsche #92 med Michael Ammermüller og Christian Engelhart havde taget Pole Position, foran Montaplast by Land-Motorsport Audi #28 med Christopher Haase og Max Hofer, mens Toksport WRT Mercedes #22 med Maro Engel og Luca Stolz startede fra 3. pladsen.

Vi skulle kigge tilbage på 6. startposition, for at finde manden på andenpladsen i mesterskabet, Robert Renauer i Precote Herberth Motorsport Porsche #99, som denne weekend deler med Mathieu Jaminet. Mesterskabsførende Rutronik Racing Audi #31 med Kelvin van der Linde og Patric Niederhauser startede løbet fra P8, da de havde fået en straf på 5 startpladser på grund af en straf, som de slæbte med fra det seneste løb på DEKRA Lausitzring. Dermed var et spændende løb i vente.

Løbet blev givet frit, efter to opvarmningsomgange, i det perfekte efterårsvejr.

SSR Performance Porsche #92
Photo: Gruppe C Photography

Toksport WRT Mercedes #22 tog andenpladsen inden første sving, men ellers forgik første omgang stille og roligt.

BWT Mücke Motorsport Audi #26 fik kæmpet sig forbi Precote Herberth Motorsport Porsche #7, og satte dermed jagten ind på anden Herberth bil på P5.

Små 20 minutter inde i løbet kom der Safety Car, da Aust Motorsport #3 og T3-Motorsport Audi #71 holdt i gruset i opløbssvinget. Det udviklede sig dog til et Rødt Flag, så begge biler kunne blive fjernet. I sammenstødet var der nemlig også kommet en masse væske på banen, som først skulle fjernes, inden løbet kunne fortsætte.

Det tog en halv times tid, inden løbet blev sat i gang igen.

Toksport WRT Mercedes #22
Photo: Gruppe C Photography

Team Zakspeed BKK Mobil Oil Racing Mercedes #20 fik en Drive-through straf, da de havde overhalet under Safety Car. Dagen blev ikke meget bedre for dem, da de spand af banen ikke blot en men hele to gange. Det hele endte med at Damian Boccolacci måtte parkere bilen, med ild ud af venstre hjul, kombineret med et eller andet væskesplid.

Alle hold var dog kommet igennem deres obligatoriske pitstop, hvor SSR Performance Porsche #92 stadig holdt fast i føringen, foran Toksport WRT Mercedes #22, mens KNAUS Team HTP-Winward Mercedes #48 var hoppet op på P3, foran Montaplast by Land-Motorsport Audi #28.

Heldigvis tog det ikke ret lang tid, inden bilen var fjernet, og SC skiltene kunne tages ind igen.

T3-Motorsport Audi #71
Photo: Gruppe C Photography

Precote Herberth Motorsport Porsche #7 var en tur ind over græsset, men Sebastian Asch fik bilen fanget, inden han ramte noget eller nogen.

Rutronik Racing Audi #8 fik en Drive-through straf, da de havde lavet en fejl i forbindelse med deres pitstop.

SSR Performance Porsche #92 med Michael Ammermüller og Christian Engelhart vandt løbet, foran Maro Engel og Luca Stolz i Toksport WRT Mercedes #22, mens KNAUS Team HTP-Winward Mercedes #48 med Raffaelle Marciello og Philip Ellis sluttede treer.

KNAUS Team HTP-Winward Mercedes #48
Photo: Gruppe C Photography

Dermed overtager SSR Performance Porsche #92 mesterskabsføringen, foran Rutronik Racing Audi #31, som sluttede dagens løb på P6, mens Toksport WRT #22 og Precote Herberth Motorsport Porsche #99 stadig har en chance for at vinde titlen, da de kun er 12 point fra føringen.

Så alt er åbent til sæsonfinalen, som køres 13.05 i morgen søndag.

Relaterede nyheder