Eurasia Motorsport nu også i USA

Eurasia Motorsport bliver nu også aktive i USA, hvor de stiller op i IMSA WeatherTech SportsCar Championship løbet på Daytona International Speedway.

Det filippinske hold har indgået et samarbejde med Rick Ware Racing, som de konkurrerede imod i 2019/20 sæsonen af Asian Le Mans Series. Det nye samarbejde kommer til at hedde RWR Eurasia.

Den første kører for holdet bliver Cody Ware, som vandt LMP2 Trophy mesterskabet i forgangene sæson i Asien.

Eurasia Motorsport #35
Photo: JJ Media

Eurasia sender deres to Ligier JS P217 til USA, hvor de indtil videre skal deltage i 24 timers løbet på Daytona banen, men forhåbentlig også resten af LMP2 mesterskabet i den amerikanske sportsvognsserie. Bilerne skal serviceres og opbevares i Rick Ware Racing’s lokaler i North Carolina.

Det er lidt usikkert, præcis hvad det betyder for et eventuelt program i Asian Le Mans Series, som bliver fire løb i februar måned. Eurasia Motorsport har tidligere snakket om, at de kan stå for driften af biler i alle kategorier i Asian LMS.

Relaterede nyheder