Scuderia Corsa tilbage til rødderne

Scuderia Corsa venter tilbage til rødderne, når 2021 udgaven af Rolex 24 at Daytona skal køres.

De seneste tre sæsoner har bilen kørt under WeatherTech Racing navnet, og været malet i de hvide farver fra hovedsponsoren.

Nu stiller de op i de klassiske røde farver igen, med startnummer 63 på Ferrari 488 GT3 raceren, ligesom de havde i 2016 og 2017 sæsonerne, hvor Christina Nielsen og Alessandro Balzan vandt mesterskabet to år i træk.

Indtil videre har de kun bekræftet kørerne til Daytona løbet, og nævner ikke noget omkring resten af sæsonen.

De fire kørere til løbet bliver Marcos Gomes, Ed Jones, Brett Curtis og Ryan Briscoe.

Jones er den eneste af de fire, som ikke tidligere har kørt Daytona løbet. Han har dog erfaring fra 24 timers løbet i Dubai, som han sluttede to i, tilbage i 2015. Siden da var han en tur forbi NTT IndyCar Series, men slog aldrig rigtig igennem.

Marcos Gomes har tidligere kørt for holdet i 2014 og 2015, mens han holdt på Pole Position til 2019 udgaven af løbet med Via Italian Racing.

Scuderia Corsa Ferrari #63
Graphics: Andy Blackmore

Brett Curtis har tidligere været 3. mand hos holdet, i forbindelse med 24 timers løbet i Le Mans, udover GT World Challenge programmet for holdet. Han har status af Bronze, så det er ikke ham, at man skal forvente at se de allerhurtigste omgange i  løbet, men han bliver stadig en vigtig del af teamet, da han også skal holde omgangstiderne så hurtige som muligt.

Ryan Briscoe står overfor en helt ny udfordring. Han var Ford Chip Ganassi Racing kører gennem fire sæsoner i GTLM kategorien, men var både før og sidenhen kører i DP/DPi kategorien, som er de hurtigste biler i IMSA. Nu skal han køre i den langsomste kategori, i en biltype som han ikke tidligere har kørt. Han har dog så meget erfaring, at han burde kunne tilpasse sig ret hurtigt, især med hjælp fra Gomes, som har meget Ferrari erfaring, blandt andet også fra Asian Le Mans Series.

ROAR testen forud for 24 timers løbet selv, køres den 22.-24. januar, med løbsstart en uge senere.

Relaterede nyheder