TGM stiller op i GTD

Team TGM stiller op til Rolex 24 at Daytona, som køres næste måned på Daytona International Speedway.

Det amerikanske hold har indtil nu været aktive i Michelin Pilot Challenge, som de vandt i 2018, men nu vil de prøve kræfter med en afdeling IMSA WeatherTech SportsCar Championship.

De har indgået et samarbejde med Wright Motorsports, som har god erfaring med Porsche GTD racerne, og sluttede toer i IMSA GTD mesterskabet i 2020 sæsonen.

Ted Giovanis, manden bag Ted Giovanis Motorsports, valgte at sætte deres 2020 program på pause, og i stedet fokusere firmaets midler på COVID-19 forskning. Men nu melder de altså klar til at komme tilbage på banerne.

Team TGM Porsche #64
Photo: Team TGM

Ted Giovanis ham selv, plus Matt Plumb, Hugh Plumb, og Owen Trinkler skal dele Porsche 911 GT3 R raceren med startnummer 64. Mens Giovanis debuterer i løbet, har de tre andre sammenlagt 21 starter i 24 timers løbet.

Holdet bliver let genkendelige ude på banen, med et simpelt design, som den kendte design specialist Andy Blackmore står bag. Han står bag de kendte Spotterguides i både IMSA og på Le Mans, men designer faktisk også mange af bilerne i IMSA serierne, og var tidligere ansat hos McLaren, og har designet farverne på flere af deres Formel 1 biler samt Le Mans racere i midt 90’erne.

Holdet testede for første gang tidligere på måneden, og venter nu på ROAR testen i midten af januar måned.

Indtil videre, er det kun 24 timers løbet, som de skal køre i IMSA WeatherTech SportsCar Championship.

24 timers løbet i Daytona køres den 30.-31. januar 2021.

Relaterede nyheder