JOTA med samme kørere i WEC og AsLMS

JOTA Sport har annonceret kørerne til deres ene bil i FIA World Endurance Championship samt Asian Le Mans Series.

Det bliver de tre samme kørere, som skal deles om bilen gennem hele 2021 sæsonen.

Stoffel Vandoorne, Tom Blomqvist og Sean Gelael skal deles om ORECA 07 Gibson #38 LMP2 raceren.

Vandoorne har lidt FIA WEC LMP1 erfaring fra SMP Racing, som har kørte to løb med i 2018/19 sæsonen, efter Jenson Button forlod teamet halvvejs gennem sæsonen. De to løbsprogrammer, bliver et supplement til hans Formel E program for Mercedes.

Tom Blomqvist kørte tre løb for BMW i GTE Pro kategorien gennem 2018/19 sæsonen, men havde også en enkelt LMP2 start tilbage i 2015 for Extreme Speed Motorsports. I 2020 sæsonen kørte han 24 timers løbet i Le Mans i GTE Am med Hub Auto Racing, så han har prøvet lidt af hvert. Derudover har han ligeledes erfaring fra Formel E, hvor han tidligere har kørt for Andretti og Jaguar, og i 2021 skal køre for NIO.

Photo: JOTA Sport

Sean Gelael har primært holdt sig indenfor formelbiler, hvor han de fem en halv sæsoner har kørt GP2/Formel 2. Han har dog også smagt på LMP2 ræs i både FIA WEC, European Le Mans Series, men såmænd også i Asian Le Mans Series i 2015/16, hvor han kørte et par løb, og vandt begge to sammen med Antonio Giovinazzi.

Faktisk har Blomqvist og Gelael tidligere været holdkammerater i det europæiske Formel 3 meserskabet i 2014, hvor de begge kørte for Carlin.

Vi har endnu til gode at se bilens design, men der plejer at være en eller anden form for KFC bemaling på bilen, da Sean Gelaels far har franchise aftalen med KFC i hjemlandet Indonesien.

JOTA Sport kommer med en enkelt bil i Asian Le Mans Series under eget navn, mens de skal hjælpe Era Motorsport med en LMP2 bil. I FIA WEC forventes de at stille op med 2 LMP2 biler under eget navn.

Asian Le Mans Series starter den 4. februar, med fire løb på Yas Marina Circuit i Abu Dhabi, i løbet af de næste to en halv uge, mens FIA World Endurance Championship er planlagt til at starter den 19. marts på Sebring i Florida.

Relaterede nyheder