TF Sport nu også i LMP2

TF Sport har været synonym med GT ræs gennem de sidste mange sæsoner. Nu udvider det holdet til også at indeholde mindst en LMP2 bil.

Det britiske hold har købt en helt ny ORECA 07 Gibson LMP2 racer, som de vil indsætte i European Le Mans Series i 2021 sæsonen.

På kørersiden, bliver det dog lutter velkendte ansigter.

Salih Yoluc fortsætter for holdet, og er holdets Bronzekører. Han har tidligere kørt med i LMP2 kategorien i Asian Le Mans Series, og skal også køre en LMP2 racer ved 24 timers løbet i Daytona senere på måneden.

Charlie Eastwood har været fast holdkammerat med Yoluc siden 2018. De to var snublende tætte på at vinde GTE Am mesterskabet i FIA World Endurance Championship 2019/20, ved blandt andet at vinde 24 timers løbet i Le Mans i september 2020, men endte med at slutte toer i mesterskabet.

Graphics: TF Sport

De to får en LMP2 ekspert med i bilen. Harry Tincknell skal være 3. kører på ORECA raceren med startnummer 34. Tincknell vandt 24 timers løbet i Le Mans i hans debut i 2014 for JOTA Sport, og vandt ELMS titlen med samme hold i 2016. De resultater gav ham en fabrikskontrakt med Ford i GTE Pro kategorien i FIA WEC, og blev også hyret af Mazda til deres DPi program fra 2018 og videre ind i 2021 sæsonen. Det DPi program gør også at der aktuelt er et sammenfald mellem IMSA løbet i Mid-Ohio og ELMS løbet på Red Bull Ring. Holdet har ikke offentliggjort hvem der skal erstatte Tincknell ved det løb.

Holdet kommer til at køre under Racing Team Turkey navnet, mens TF Sport navnet bliver puttet lidt i baggrunden.

TF Sport fortsætter indenfor GT ræs, hvor de allerede har annonceret et Daytona 24 timer program, et Britisk GT program og et Asian Le Mans Series program.

European Le Mans Series starter den 13. april med testkørsler, inden sæsonens første løb køres på Circuit de Barcelona-Catalunya den 18. april.

Relaterede nyheder