Alpine fremviser kørere

Alpine Elf Matmut har annonceret deres tre kørere til FIA World Endurance Championship programmet i 2021 sæsonen.

Da startlisten til FIA WEC 2021 blev offentliggjort i sidste uge, stod kun Andre Negrao på holdkortet, da holdet hellere ville lave deres egen annoncering i denne uge.

Holdet skal drives af Signatech holdet, som også har stået for deres LMP2 program de seneste sæsoner.

Nicolas Lapierre vender tilbage, efter en enkelt sæson hos hans eget hos i FIA WEC, Cool Racing. Lapierre fortsætter hos Cool Racing i European Le Mans Series i 2021. Han kørte sammen med Negrao gennem fire sæsoner hos Signatech, så de to kender hinanden fantastisk godt.

Alpine A480
Photo: Signatech

Matthieu Vaxiviere er ny kører på holdet, men bestemt ikke en ny kører i en LMP2 bil. Han har tidligere været en del af TDS Racing, hvor han kørte sammen med Emmanuel Collard og Francois Perrodo i FIA WEC, samt i European Le Mans Series. Det nye for franskmanden, bliver at det er en LMP1 racer. Det er dog stadig en bil, som er bygget af ORECA fabrikken.

Alpine har købt den tidligere Rebellion R13 racer fra de sidste par sæsoner, og har omdøbt den til Alpine A480.

Den opdaterede startliste med kørere i FIA WEC 2021 kan læses her.

FIA World Endurance Championship 2021 sæsonen starter den 30.-31. marts, med to testdage i Portimao, inden sæsonens første løb køres søndag den 4. april på samme bane.

Relaterede nyheder