Rolex 24 at Daytona 2021 – første del af nattetimerne

Nattetimerne ved den 59. udgave af Rolex 24 at Daytona foregik usædvanlig roligt.

High Class Racing #20 var tilbage på banen, efter to timer og 10 minutters reparation, da holdet havde haft problemer med gearkassen. Glæden varede dog kort, da Anders Fjordbach kun kørte en enkelt omgang, inden han måtte pitte igen, og mekanikerne konstatere, at de ikke kunne reparere gearkasse problem. Så desværre slet ikke nogen omgange i selve løbet til Robert Kubica eller Ferdinand Habsburg, mens Dennis Andersen fik godt en time i starten, og Fjordback som sagt, kun en enkelt omgang.

Vasser Sullivan Lexus #12 havde et spin på vej ud af Bus Stop Chikanen, da Kyle Kirkwood kom lidt for hårdt ind over curbs’ne i chikanen, så bilen spandt rundt.

GRT Grasser Racing Team Lambo #111 havde problemer elektronikken, så det bøvlede mekanikerne med i garagen. Det kostede dem en times tid, inden de var tilbage på banen.

Sun Energy 1 Mercedes #75, Magnus with Archangel Acura #44 & BMW Team RLL #24
Photo Courtesy of IMSA / Richard Dole

Meyer Shank Racing Acura #60 og BMW Team RLL #25 havde haft en møde ude på banen, hvor #60 var en tur af banen i Sving 5. Dommerne kiggede lidt på det, men valgte ikke at gøre mere ved det.

PR1 Mathiasen Motorsports #52 måtte desværre en tur i pitten, hvor mekanikerne måtte i gang med at reparere nogle problemer med bilen. Motoren havde nogle udsættere, hvilket kostede dem 6 omgange i garagen, inden de var tilbage på banen for fuld kraft.

Problemerne for Vasser Sullivan Lexus #12 fortsatte, hvor bilen måtte en tur tilbage til garagen, for at blive repareret. Det tog næsten en time, inden de var tilbage på banen.

RWR-Eurasia #51 og Heart of Racing Team Aston Martin #23 havde kontakt, hvor #51 blev dømt som den ansvarlige, men slap med en advarsel.

Riley Motorsports #74
Photo Courtesy of IMSA / Michael L. Levitt

Det var ikke nok med en advarsel for NTE Sport Audi #42, som først fik en Drive-through, for at have kørt for hurtigt i pitten, og sidenhen en Drive-through for at have forladt pitten, mens der stadig var værktøj forbundet til bilen.

TF Sport Aston Martin #97 var blevet ramt af en konkurrent, som havde givet bilen nogle skader på bagenden. Bilen tabte dog ikke ret meget tid, så holdet stadig kunne blive på de førendes omgang.

6 timer inde i løbet, var Mustang Samling Cadillac #5 førende i DPi, Win Autosport #11 i LMP2, Riley Motorsports #74 i LMP3, Corvette Racing #4 i GTLM, og Wright Motorsports Porsche #16 i GTD.

Kevin Magnussens Cadillac Chip Ganassi Racing #01 var toer i DPi, Mikkel Jensens PR1 Mathiasen Motorsports #52 var tilbage på 7. pladsen blandt LMP2 bilerne, AF Corse Ferrari #21 med Nicklas Nielsen 7’er i GTD, og Team Hardpoint EBM Porsche #88 med Christina Nielsen på P14 blandt GTD bilerne.

GRT Grasser Racing Team Lamborghini #111
Photo Courtesy of IMSA / Michael L. Levitt

Era Motorsport #18 måtte skifte bagenden på bilen, da de var blevet ramt af en konkurrent, som havde givet lidt småskader på bilen. Ny bagvinge på bilen, og så var de afsted igen.

Der kom Full Course Yellow efter seks en halv times ræs, da GRT Grasser Racing Lambo #19 holdt stille ved Bus Stop Chikanen, med ild ud af bagenden. Det var desværre det sidste, vi så til den bil i løbet.

DragonSpeed #82 fik en 60 sekunders Stop & Go, da de var kørt ud af pitten for rødt lys, i forbindelse med FCY perioden.

Mustang Sampling Cadillac #5 var lige friske nok, da løbet skulle genstartes, så de fik en Drive-through, for at have overhalet inden det grønne flag var passeret.

Meyer Shank Racing Acura #60
Photo Courtesy of IMSA / Richard Dole

Der var kontakt i Sving 1 mellem Wright Motorsports Porsche #16 og Mustang Sampling Cadillac #5, hvilket #5 fik endnu en Drive-through straf for. Ydermere måtte #5 repareres for skader på bilen. Så dobbelt, hvis ikke tredobbelt øv til dem, men også træls for #16, at blive skubbet uforskyldt af banen, af en bil, fra en anden kategori.

PR1 Mathiasen Motorsports #52 måtte en tur tilbage til garagen igen, med flere tekniske problemer. Bilen ville ikke starte efter et pitstop, og måtte have en ny starter på bilen.

Scuderia Corsa Ferrari #63 kørte rundt uden lys på bilen, og måtte have det fikset, mens RWR-Eurasia #51 kørte rundt uden baglys på bilen. Det skulle også løses i pitten.

Core Autosport #54 havde problemer med bremserne, og måtte tilbage til garagen for at få det fikset.

10 timer inde i løbet, var Cadillac Chip Ganassi Racing #01 den førende i DPi, Tower Motorsport #8 i LMP2, Mühlner Motorsport #6 tilbage til føringen i LMP3, for første gang siden starten af løbet, Corvette Racing #4 i GTLM, og AF Corse Ferrari #21 fremme på P1 i GTD.

PR1 Mathiasen Motorsports #52 var stadig 7’er i LMP2, mens Team Hardpoint EBM Porsche #88 var kravlet op på 10. pladsen blandt GTD bilerne.

DragonSpeed #82 samlede endnu en straf op, da var kørt fra pitten med værktøj, som stadig havde forbindelse med bilen – Drive-through.

Scuderia Corsa Ferrari #63
Photo Courtesy of IMSA / Richard Dole

Dagen så ud til at være slut for Vasser Sullivan Lexus #12, da Frankie Montecalvo måtte parkere bilen i Bus Stop Chikanen, med ild ud af begge udstødninger på bilen. Det resulterede i en Full Course Yellow, for første gang i godt 3 timer, så ilden kunne slukkes, og bilen slæbes væk.

Den FCY periode, udnyttede Action Express Racing, som driver både Whelen Engineering #31 og Ally Racing Cadillac #48 racerne, og satte nye bremser på bilen, da løbet var næsten halvvejs, og bremserne skulle skiftes på et eller andet tidspunkt. Samme ide fik nogle af GTLM holdene.

Løbet blev genstartet med 13 en halv time tilbage af løbet. Her blev førende Kevin Magnussen i #01 overhalet af Filipe Albuquerque i Konica Minolta Wayne Taylor Racing Acura #10, på vej ind i Sving 1, mens Magnussen også kom under pres fra Simon Pagenaud i Ally Cadillac Racing #48.

Mazda Motorsports #55 havde et problem på lyset på bagenden af bilen, hvor tre mekanikere var i gang med at værktøjet, mens en fjerde holdt en helt ny bagvinge, så de tre andre kunne komme til. Det kostede dem endnu mere tid, så de nu var tre omgange efter den førende DPi.

Team TGM Porsche #64 fik en Drive-through straf, fordi at de tankede bilen, mens de var i gang med at reparere andre ting på den samtidig.

Alegra Motorsports Mercedes #28 fik en 60 sekunders Stop & Go, da de repareret på bilen, mens pitlane var lukket, i forbindelse med den tidligere FCY periode.

Sean Creech Motorsport #33 fik en Drive-through, da de havde lavet en fejl omkring deres pitstop.

PR1 Mathiasen Motorsports #52
Photo Courtesy of IMSA / Richard Dole

Win Autosport #11 havde et spin i Sving 3, men kom hurtigt videre.

Pfaff Motorsports Porsche #9 havde lavet en fejl i forbindelse med et af deres pitstops – Drive-through.

RWR-Eurasia #51 var så uheldige, at motorhjelmen blæste af deres Ligier LMP2 racer – noget vi også så hele to gange i European Le Mans Series 2020, da det samme seneste for Inter Europol Competition på Monza.

Forty7 Motorsports #7 og Mühlner Motorsport #6 havde kontakt med hinanden, for anden gang i løbet. Denne gang fik #7 en Drive-through straf.

Win Autorsport #11 havde været med helt fremme i toppen af LMP2, men fik problemer med bremserne, og faldt derfor fire omgange tilbage, i forhold til føringen af klassen.

Halvvejs i løbet var Konica Minolta Wayne Taylor Racing Acura #10 førende i DPi, Cetilar Racing #47 i LMP2, Riley Motorsports #74 i LMP3, Corvette Racing #4 i GTLM, og Winward Racing Mercedes #57 i GTD.

Magnussen i Cadillac Chip Ganassi Racing #01 var faldet tilbage på 3. pladsen i DPi, Mikkel Jensen i PR1 Mathiasen Motorsports #52 lå på en ensom 7. plads i LMP2, efter alle de tekniske problemer. Nicklas Nielsens AF Corse Ferrari #21 var toer i GTD, og Christina Nielsens Team Hardpoint EBM Porsche #88 var fortsat tier i GTD.

Kun 12 timer tilbage…

Relaterede nyheder