IMSA reagerer på Le Mans ændring

IMSA WeatherTech SportsCar Championship har reageret på datoændringen for 2021 udgaven af 24 timers løbet i Le Mans.

Den ændrede dato betød at der var datosammenfald mellem deres løb på Virginia International Raceway og Le Mans.

Det sætter gang en lidt større rokering i den amerikanske serie.

VIR løbet er kun for GTLM og GTD bilerne, hvoraf GTLM bilerne gerne skulle være i Frankrig til Le Mans i august måned. Det løb bliver skubbet til den 10. oktober.

VIR 2020, Porsche #911, BMW Team RLL #25, Porsche #912
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Det betyder at sæsonfinalen på Petit Le Mans bliver skubbet til den 13. november, ligesom Sebring blev skubbet til november i 2020.

Holdene som planlægger at køre Le Mans, skal dog stadig håbe på at undgå skader både før og under det franske løb. Road America køres den 8. august, mens der køres løb på WeatherTech Raceway Laguna Seca den 12. september.

Næste løb på IMSA WeatherTech SportsCar Championship 2021 kalenderen er 12 timers løbet på Sebring, som køres lørdag den 20. marts.

Relaterede nyheder