Rolex 24 at Daytona 2024 – de midterste timer

Den 5. time af løbet startede dramatisk for Risi Competizione Ferrari #62, som havde en lille brand i pitten, som heldigvis hurtigt blev slukket, så James Calado kunne køre ud på banen.

Era Motorsport #18 havde et spin i Sving 6, men kunne selv komme videre derfra.

Richard Mille AF Corse #88 med Nicklas Nielsen måtte desværre udgå af løbet, på grund af en motorskade, som ikke kunne repareres.

Lone Star Racing Mercedes #80 fik en Drive-through, da bilen havde været i gear, mens bilen var løftet op.

Porsche Penske Motorsports #6 fik en Drive-through, da drivlinjen havde sendt lidt for mange hestekræfter ud til hjulene. Tidligere i løbet fik de en advarsel for præcis det samme.

Sean Creech Motorsports #33 var igen igen af banen, og udløste endnu en Full Course Yellow. Der var dog også problemer at bilen ikke ville lade, så det måtte mekanikerne i gang med at reparere, da de endelig fik den tilbage til garagen.

Richard Mille AF Corse #88 & Porsche Penske Motorsports #6
Photo Courtesy of IMSA / Michael L. Levitt

Da løbet blev givet frit, gik der ikke længe inden Wayne Taylor Racing with Andretti Acura #40 havde et spin, men kom selv videre. Kort tid efter blev der kaldt Full Course Yellow, på grund af vragdele på banen. Det tog heldigvis ikke lang tid, inden løbet blev givet frit igen.

MDK by High Class Racing #20 havde et spin, men blev heldigvis ikke ramt af andre biler.

Wright Motorsport Porsche #120, Forte Racing Lamborghini #78, AF Corse Ferrari #21, Winward Racing Mercedes #57, Iron Lynx Lamborghini #60, og MDK Motorsports Porsche #86 fik alle en Drive-through, da de ikke havde forholdt sig korrekt i forbindelse med en Full Course Yellow, og overhalet nogle biler i køen, inden at de fik lov til det af løbsledelsen.

United Autosports USA #22 måtte desværre trække sig fra løbet, grundet skaderne fra uheldet tidligere. De havde været på banen efter uheldet, men der var stadig for mange skader, til at bilen kunne køre normalt.

Magnus Racing Aston Martin #44
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Kelly Moss with Riley Porsche #92 blev beordret i pit, da deres dæktryk ikke var i følge reglementet.

Der var problemer for Iron Lynx Lamborghini #60, som måtte tilbage til garagen med et gearkasse problem. Mekanikerne fik hurtigt løst problemet, og bilen kunne vende tilbage til banen

Porsche Penske Motorsports #7 var en tur af banen, men kom hurtigt videre.

Sean Creech Motorsports #33 stoppede igen ude på banen – og udløste igen en Full Course Yellow, da bilen igen var løbet tør for strøm. Mekanikerne måtte derfor i gang med værktøjet igen.

Kelly Moss with Riley Porsche #92 havde et spin, kort tid inden løbet blev givet frit igen – men kunne selv komme videre.

AF Corse Ferrari #21 havde et spin umiddelbart efter det grønne flag i Sving 3, men kom selv derfra.

Der var problemer for Sun Energy 1 Mercedes #75, som kørte langsomt ude på banen, og måtte tøffe langsomt tilbage til garagen. Efter lang tid, måtte mekanikerne opgive at reparere den.

Heart of Racing Team Aston Martin #27
Photo Courtesy of IMSA / Michael L. Levitt

Heart of Racing Team Aston Martin #27 var en tur af banen i Le Mans Chikanen, men kom selv videre derfra.

Conquest Racing Ferrari #34 fik en Drive-through, da de havde tanket i for kort tid, i forbindelse med et tidligere pitstop.

United Autosports USA #2 havde et spin på vej ud på ovalen i Sving 6, men kom selv i gang igen.

Porsche Penske Motorsports #6 fik dagens anden straf for deres Power output, og denne gang var det en 10 sekunders Stop & Go.

Der var drama hos Wayne Taylor Racing with Andretti Acura #10, som pludselig holdt stille ude på banen. Det udløste en Full Course Yellow, så Filipe Albuquerque kunne blive transporteret tilbage til garagen. Han meldte om en elektrisk brændt lugt inde i bilen.

Få minutter efter løbet blev givet frit, var der problemer i Sving 2, hvor der var kontakt mellem MDK by High Class Racing #20 og Iron Dames Lamborghini #83. Begge biler kunne heldigvis køre derfra.

MDK by High Class Racing #20
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Magnus Racing Aston Martin #44 fik en Drive-through straf, da der ikke havde stået en person klar med en ildslukker under en tidligere tankning.

Cadillac Racing #01 fik en punktering, og måtte køre meget langsomt tilbage mod pitten. Det kostede dem en omgang, inden de var tilbage på banen.

Der var flere problemer for Magnus Racing Aston Martin #44, som måtte tilbage til garagen for reparationer. Teamet meldte om kontakt med MDK by High Class Racing #20.

Der var en Drive-through straf til Cadillac Racing #01, da de havde kørt for hurtigt i pitten.

Gradient Racing Acura #66 kørte langsomt ude på banen, men fik humpet sig tilbage til pitten.

Ford Multimatic Motorsports #65 og Triarsi Competizione Ferrari #023 havde kontakt – noget som dommerne gav 65’eren en advarsel for.

Wayne Taylor Racing with Andretti #40 havde kontakt med Corvette Racing by Pratt Miller Motorsports #3 i Sving 3, men begge biler kunne køre derfra.

Wayne Taylor Racing with Andretti Acura #10
Photo Courtesy of IMSA / Richard Dole

AWA Corvette #17 fik en Drive-through, da bilen havde stået i gear, mens mekanikerne var i gang med at skifte hjul.

Wayne Taylor Racing with Andretti Lamborghini #45 måtte desværre tilbage til garagen på grund tekniske problemer.

Der var flere problemer for AWA Corvette #17, som havde et spin i Sving 6, men selv kom videre derfra.

Pludselig kørte Heart of Racing Team Aston Martin #27 langsomt ude på banen, men bilen kom tilbage til pitten, og måtte en tur tilbage til garagen med tekniske problemer.

MDK by High Class Racing #20 måtte også tilbage i garagen, for flere reparationer.

Efter 2 timers reparationer, var Wayne Taylor Racing with Andretti Acura #10 tilbage på banen. Dommerne havde dog set, at der var for mange mekanikere, som havde arbejdet på den i pitlane, og derfor fik de en Drive-through.

Problemerne for Pfaff Motorsports McLaren #9 fortsatte, og de måtte endnu en gang tilbage til garagen. Denne gang kun i en halv times tid, inden de kunne køre på banen igen.

Fireworks, Rolex 24 at Daytona 2024
Photo Courtesy of IMSA / Michael L. Levitt

Sean Creech Motorsports #33 kørte endnu en gang langsomt ude på banen, men kom tilbage til pitten for egen kraft.

Både Magnus Racing #44 og Wayne Taylor Racing with Andretti Lamborghini #45 måtte tilbage til garagen for reparationer.

Conquest Racing Ferrari #34 kørte pludselig langsomt ude på banen, men kom tilbage til pitlane.

Der kom Full Course Yellow efter 11 timer og 24 timers ræs, da der lå vragdele ude på banen.

Magnus Racing Aston Martin #44 med Nicki Thiim måtte desværre udgå fra løbet på grund af skaderne efter kontakten med MDK by High Class Racing #20.

Samtidig blev 20’eren også trukket ud af løbet, på grund af skaderne.

Der var drama i pitten for Forte Racing Lamborghini #78. De fik bilen sendt afsted, mens benzinslangen stadig var i bilen, så slangen blev rykket over, og der gik ild i det spildte brændstof. Heldigvis fik mekanikerne hurtigt slukket ilden, og Misha Goikhberg kunne køre tilbage på banen. Teamet fik naturligvis en Drive-through for det.

Løbet blev givet frit igen, med lige over 12 timer tilbage.

Pfaff Motorsports McLaren #9
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Der var mere drama hos Wayne Taylor Racing with Andretti Acura #40, hvor lyset på raceren pludselig gik ud. Louis Deletraz måtte parkere bilen og hoppe ud af den – og det udløste endnu en Full Course Yellow. Meget identisk med søsterbilen #10. Efter et par minutter, kunne han starte den op igen, og fortsætte ude på banen – endda uden at pitte.

Det tog heldigvis ikke lang tid, inden at løbet kunne gives frit igen.

Iron Lynx Lamborghini #60 måtte desværre udgå fra løbet på grund af gearkasse problemer.

Halvvejs i løbet var Whelen Engineering Cadillac #31 i front af GTP, Inter Europol by PR1 Mathiasen Motorsports #52 i LMP2, Risi Competizione Ferrari #62 i GTD Pro, og Inception Racing McLaren #70 med Frederik Schandorff i GTD.

Era Motorsport #18 med Christian Rasmussen var toer i LMP2, lige foran Malthe Jakobsen i Crowdstrike Racing by APR #04. Dennis Andersen, Nicklas Nielsen og Mikkel Jensen var allerede udgået.

Michael Christensen og AO Racing Porsche #77 var 6’er i GTD Pro.

Iron Dames Lamborghini #83 med Michelle Gatting var 11’er i GTD, mens Anders Fjordbach og MDK Motorsports Porsche #86 var 17’er.

Marco Sørensen i Heart of Racing Team #27 stadig holdt i garagen, og aktuelt indtog 20. pladsen, mens Nicki Thiim var udgået.

Sean Creech Motorsports #33
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Proton Competition Ford #55 måtte pitte med skader på bagenden, efter de var blevet ramt af en konkurrent. Først skiftede de bare bagkofangeren, men måtte pitte igen, da der var nogle vibrationer i bilen.

Dommerne gav Ford Multimatic Motorsports #64 Drive-through, da de havde tanket, mens bilen var klodset op, så mekanikerne kunne arbejde under den – det er meget forbudt at gøre på grund af brandfaren. Mekanikerne var i gang med at skifte diffusoren på racen, mens der blev tanket.

Heart of Racing Team Aston Martin #27 måtte desværre trække sig fra løbet grundet elektriske problemer med raceren.

Turner Motorsport BMW #96 fik en Drive-through, da deres person med ildslukkeren heller ikke havde været til stede.

BMW M Team RLL #24 var en tur af banen i Sving 2, men kom selv videre derfra.

Tower Motorsport #8 havde et spin ved pitindkørslen, men kom selv derfra og ind i pitten.

Der var problemer for DragonSpeed USA #81, som kørte langsomt tilbage mod pitten med en punktering for Kyffin Simpson.

Cadillac Racing #01
Photo Courtesy of IMSA / Michael L. Levitt

Der var meget tæt på at være en kollision i pitten, hvor JDC-Miller Motorsports Porsche #85 kørte ud af pitboksen netop som Iron Dames Lamborghini #83 kom ind. Begge kørere nåede dog at klodse bremserne, så det ikke kom til kontakt mellem de to. Det gjorde dog 83’erens pitstop meget bøvlet, da de først måtte løfte bilen op, og trille den hen til den rigtige plads udfor tankanlægget, inden Sarah Bovy kunne hoppe ud, og Michelle Gatting kunne stige ind.

Proton Competition Porsche #5 fik en Drive-through, da bilen havde sendt for mange hestekræfter til de trækkende hjul – præcis ligesom fabriksbilen fik straf for tidligere i løbet.

Tower Motorsport #8 havde endnu et spin – denne gang i Sving 2, men kom heldigvis selv derfra uden problemer.

Pfaff Motorsports McLaren #9 fik en Drive-through, da de ikke havde parkeret korrekt i pitten.

Der var problemer for BMW M team RLL #24, som holdt stille i Sving 3 med tekniske problemer. Dries Vanthoor forsøgte at få bilen nulstillet, men efter 3 minutters venten fra løbsledelsen, turde de ikke have bilen parkeret der længere, og kaldte Full Course Yellow. Marshals måtte trække bilen en hel omgang, for at få den ind i det som visse steder betegnes som “Area 51”, som er sikkerhedsområdet, hvor hybridbiler skal parkere, hvis de har problemer. Uheldigvis sprang slæbetovet mellem firehjulstrækkeren og BMW M V8 Hybrid raceren – og det tog endnu længere tid, inden den kunne komme væk fra banen.

Selv under FCY perioden var der problemer for andre biler. Gradient Racing Acura #66 kørte ekstra langsomt ude på banen, og Wayne Taylor Racing with Lamborghini #45 havde et spin i Sving 3 – alt sammen med Safety Car på banen.

Proton Competition Ford #55 måtte desværre udgå fra løbet, på grund af skaderne på bilen fra tidligere, ikke kunne repareres.

Løbet blev givet frit med lige under 11 timer tilbage.

JDC-Miller Motorsports Porsche #85
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Riley #74 fik en Drive-through, da de havde haft bilen i gear, mens den var hævet op. Derudover havde de et spin i Sving 2, efter et lille prik fra Crowdstrike Racing by APR #04, men heldigvis blev de ikke ramt af andre køretøjer.

Cadillac Racing #01 var af banen i Sving 1, og det udløste endnu en Full Course Yellow, da Renger van der Zande holdt stille, og skulle trækkes væk. Bilen var bare stoppet for hollænderen, så han ikke kunne få liv i raceren igen.

Næsten samtidig kom BMW M Team RLL #24 tilbage på banen, efter et hurtigt fiks i garagen. Samtidig kunne holdet glæde sig over at føre løbet med søsterbilen #25.

Da løbet blev givet frit igen, da Proton Competition Porsche #5 hurtig til at komme forbi Wayne Taylor Racing with Andretti Acura #40, i kampen om 4. pladsen i GTP.

Era Motorsport #18 var gået i front af LMP2 kategorien. Corvette Racing by Pratt Miller Motorsports #3 var i front af GTD Pro, mens Winward Racing Mercedes #57 nu var førende i GTD.

BMW M Team RLL #24 fik en 60 sekunders Stop & Go, da mekanikerne havde arbejdet på bilen, mens pitten var lukket på grund af Full Course Yellow.

Efter Porsche Penske Motorsports #6 var startet som toer, efter løbet blev flaget grønt igen, var Laurens Vanthoor faldet tilbage på 5. pladsen i klassen – delvis på grund af let kontakt med Wayne Taylor Racing with Andretti Acura #40, da Colton Herta dykkede indenom i Sving 1.

Inception Racing McLaren #70
Photo Courtesy of IMSA / Richard Dole

Whelen Engineering Cadillac #31 tog føringen af løbet, da de fik et tilløb på BMW M Team RLL #25 i oval sving 4.

AO Racing #99 var gået i front af LMP2 kategorien – men de 6 første biler i klassen lå indenfor 7 sekunder. Så det var utrolig tæt efter næsten 14 timers ræs.

Iron Lynx Lamborghini #19 måtte tilbage til garagen, på grund af tekniske problemer. De havde ellers gjort det utroligt godt, og kæmpet med helt oppe i front af GTD Pro, indtil dette problem.

Cadillac Racing #01 blev trukket ud af løbet, og dermed røg deres chance for at vinde et Rolex ur. Ikke siden 2015 har Chip Ganassi Racing holdet vundet løbet generelt, og de må vente til tidligst 2025, inden de får chancen for det igen.

Turner Motorsport BMW #96 fik en Drive-through, da de havde kørt for hurtigt i pitten.

DragonSpeed USA #81 havde et spin i Le Mans Chikanen, men kom hurtigt videre.

Gradient Racing Acura #66 blev trukket ud af løbet grundet tekniske problemer.

Forte Racing Lamborghini #78 var en tur af banen i Le Mans Chikanen, men kunne selv fortsætte.

DragonSpeed USA #81
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Crowdstrike Racing by APR #04 kørte rundt med en skadet front, efter kontakten tidligere i løbet. Derfor valgte holdet at skifte snuden på raceren, så aerodynamikken var tilbage til normal igen.

Riley #74 fik en Drive-through, da de ikke havde tanket længe nok i pitten.

Vasser Sullivan Lexus #14 var i problemer igen, og måtte tilbage til garagen med tekniske problemer. Holdet valgte at parkere bilen, da de ikke kunne løse det.

Wayne Taylor Racing with Andretti Acura #10 fik en Drive-through da de havde kørt for hurtigt i pitten.

Era Motorsport #18 med Christian Rasmussen bag rattet tog føringen af LMP2 kategorien.

Der var drama hos BMW M Team RLL #25, hvor mekanikerne måtte tage bagenden af raceren, og hælde noget olie på gearkassen eller bagtøjet. Det kostede dem mange ekstra sekunder i pitten, inden de kunne komme tilbage på banen.

Korthoff/Preston Motorsports Mercedes #32 blev kaldt i pit af dommerne, da de ikke havde det foreskrevne minimumsdæktryk, hvilket reglementet dikterer.

25’eren blev skubbet tilbage til garagen, og dermed kunne de godt glemme alt omkring sejren i løbet, og formentlig også enhver chance for et podie.

Ford Multimatic Motorsports #64
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Der var problemer for Inception Racing McLaren #70, som måtte pitte efter et nyt batteri. Det kostede holdet flere omgange, inden de valgte at skubbe bilen tilbage til garagen for yderligere reparationer.

Cetilar Racing Ferrari #47 måtte tilbage til garagen, ligesom Kelly Moss with Riley Porsche #92 også skulle.

Kampen omkring føringen i GTD Pro var intens mellem Corvette Racing by Pratt Miller Motorsports #3 og Risi Competizione Ferrari #62. 3’eren var foran, men 62’eren lå lige bagved. Efter at have kæmpet i flere omgange, lykkedes det Daniel Serra at komme forbi Daniel Juncadella.

Cetilar Racing Ferrari #47 kom ud af pitten igen – men var så en tur i muren i Sving 5. Men kunne selv køre derfra.

Wayne Taylor Racing with Andretti Acura #10 måtte tilbage til garagen endnu en gang.

AO Racing #99 holdt i dækmuren i Sving 3, da Matt Brabham fik låst hjulene under nedbremsningen. Det udløste en Full Course Yellow, så han kunne blive trukket tilbage på asfalten.

Corvette Racing by Pratt Miller Motorsports #4 var en tur af banen på deres ud-omgang, men kunne selv køre derfra.

FCY perioden udløste pitstops til stort set alle biler i feltet, undtagen dem som havde pittet lige inden der kom Safety Car på banen.

BMW M Team RLL #24
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Løbet blev givet frit igen med 7 timer og 41 minutter tilbage, hvor Whelen Engineering Cadillac #31 var førende i GTP, Era Motorsport #18 i LMP2, Paul Miller Racing BMW #1 i GTD Pro, og Vasser Sullivan Lexus #12 i GTD.

Der blev kæmpet med det samme, på vej ind i Sving 1, hvor Wayne Taylor Racing with Andretti Acura #40 fik overhalet begge Porsche Penske Motorsports racere – blot for at blive overhalet igen, få sving senere.

Risi Competizione Ferrari #62 fik en Drive-through straf, da de ikke havde haft en person klar med ildslukkeren, mens de tankede bilen.

Ford Multimatic Motorsports #65 fik en 10 sekunders Stop & Go straf, da de havde tanket mens pitten var lukket – og så ikke pittet igen, efter der var åbent for GTD Pro bilerne.

Jordan Taylor i 40’eren blev ved med at falde tilbage, da Proton Competition Porsche #5 kom op på P4, lige bag de to fabriksbiler på 2. og 3. pladsen. JDC-Miller Motorsports Porsche #85 var sekser, og satte Acura raceren under pres.

Der var drama hos Corvette Racing by Pratt Miller Motorsports #3, hvor der var et eller anden under motorhjælmen, som af og til blussede op, hvorefter ilden gik ud igen.

Korthoff/Preston Motorsports Mercedes #32 fik en Drive-through, da de havde haft bilen i gear, mens den var løftet op i pitten.

Solen begyndte så småt at stå op igen, og dermed de teoretisk hurtigste omgange i løbet, såfremt bilerne fik nogle forholdsvis trafikfri omgange.

AWA Corvette #17 blev kørt tilbage til garagen. Et skidt løb for holdet, som havde mistet bil #13 meget tidligere i løbet.

Porsche Penske Motorsports #6 havde fået hentet Whelen Engineering Cadillac #31, og de to zig-zaggede gennem langsommere trafik, mens de kæmpede om GTP føringen.

Cetilar Racing Ferrari #47
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Crowdstrike Racing by APR #04 havde fået hentet Era Motorsport #18, så Malthe Jakobsen havde hentet Connor Zilisch. De to kørte side om side rundt på ovalen, hvor der endda var lidt kontakt mellem de to biler, inden danskeren bakkede af – klogt valg!

Turner Motorsport BMW #96 var gået i stå midt på pitlane, hvor mekanikerne måtte skubbe bilen tilbage til garagen.

Crowdstrike Racing by APR #04 tog føringen i pitten, da de var lidt hurtigere i stoppet end Era Motorsport #18.

Paul Miller Racing BMW #1 havde efterhånden en føring på 24 sekunder i GTD Pro, med Corvette Racing by Pratt Miller Motorsports #4 på andenpladsen.

Det lykkedes Porsche Penske Motorsports #7 at tage føringen af løbet, ved et hurtigere pitstop end Whelen Engineering Cadillac #31, som også faldt bagved Porsche #6. 7’eren havde dog kolde dæk, og faldt bagved de to.

Der var dog drama da Porsche Penske Motorsports #6 fik en 10 sekunders Stop & Go straf, da de igen igen havde forbrudt sig imod for meget power til de trækkende hjul.

Ford Multimatic Motorsports #65 blev beordret i pit af løbsledelsen, da de kørte med for lavt dæktryk i henhold til reglementet.

18 timer inde i løbet var Whelen Engineering Cadillac #31 i front af GTP, Crowdstrike Racing by APR #04 med Malthe Jakobsen i front af LMP2, Paul Miller Racing BMW #1 i GTD Pro, og Triarsi Competizione Ferrari #023 i GTD.

Christian Rasmussen i Era Motorsport #18 var toer i LMP2. Michael Christensen i AO Racing Porsche #77 var 5’er i GTD Pro.

I GTD var Michelle Gatting i Iron Dames Lamborghini #83 fremme på P4. Anders Fjordbach og MDK Motorsports Porsche #86 var 13’er, og Frederik Schandorff i Inception Racing McLaren #70 var faldet tilbage på 15. pladsen, efter deres reparation i garagen.

AF Corse Ferrari #21 & AWA Corvette #17
Photo Courtesy of IMSA / Richard DoleKun 6 timer igen…

Relaterede nyheder