To hydrogenteknologier fremvises på Spa

Tilskuerne ved dette års FIA World Endurance Championship afdeling på Spa Francorchamps, kommer til at opleve hele to forskellige slags hydrogenbiler.

Den belgiske bane får nemlig besøg af både H24 bilen, som er udviklet af MissionH24, men også af Alpine Alpenglow, som er udviklet af den franske bilgigant.

Mens H24 raceren bruger brændelscelle teknologi, det vil sige omdanne hydrogenen til strøm, som så driver nogle elmotorer, har Alpenglow en forbrændingsmotor, men som drives af hydrogen. Det er samtidig verdensdebut for den helt nye bil, som indtil nu kun har været vist offentligheden som en konceptbil tilbage i slutningen af 2022 på Paris Motor Show.

Alpine Alpenglow
Graphics: Alpine

LMPH2G modellen debuterede på Spa Francorchamps i september 2018, hvor den kørte de allerførste meter for offentligheden. Året efter deltog bilen i træningen forud for Michelin Le Mans Cup weekenden, inden efterfølgeren, H24, fik løbsdebut på Imola i 2022 i Michelin Le Mans Cup afdelingen der.

Både LMPH2G og H24 modellerne har været vist frem i forbindelse med 24 timers løbet i Le Mans, hvor de har kørt omgange inden selve løbet, men også ved Goodwood Revival i 2022.

Alpine Alpenglow modellen bliver vist for offentligheden den 10. maj, mens begge biler skal køre opvisning forud for 6 timers FIA WEC løbet, som køres den 11. maj 2024.

Relaterede nyheder