ADAC F4 weekend med mange afbrydelser

Det blev alt andet end en let weekend i ADAC Formel 4, da de startede sæsonen på Oschersleben.

37 kørere var klar, men weekenden var plaget af omskifteligt vejr, så allerede i træningen blev feltet reduceret til 36 pga for store skader på en af bilerne – heldigvis uden personskade.

I kvalifikationen blev feltet delt op i 2 grupper, hvor 11 kørere fra hver gruppe var direkte kvalificeret til weekendens løb. De resterende skulle igennem et kvalifikationsløb, hvor de 13 bedste kørere fik lov til at fortsætte weekenden.

Joey Mawson var hurtigste mand foran Kim Luis Schramm og Jannes Fittje på 3. pladsen.

ADAC Formel 4 - 1. Event 2016 - Oschersleben, GER - Photo: Gruppe C
ADAC Formel 4 – 1. Event 2016 – Oschersleben, GER – Photo: Gruppe C

Joey Mawson skulle blive weekendens helt store mand, da han med 2 sejre og en 2. plads lå sig suverænt i føring af mesterskabet. Mange havde dog øjnene på en hvis Mick Schumacher, men han havde lidt problemer med at komme frem gennem feltet, og først i heat 3 lykkedes det ham at køre sig på podiet – og tog i samme omgang sæsonens første sejr i ADAC Formel 4.

Mawson’s holdkammerat Moritz Müller-Crepon viste også rigtig god fart gennem weekenden. Med 4. hurtigste tid i kvalifikationsgruppe B og en rigtig flot 5. plads i heat 1 fik han en rigtig god start på sæsonen, mens resten af weekenden ikke var helt så opløftende. I heat 2 lå han i kamp med Sophia Flörsch omkring 5. pladsen, men en kollision gjorde en ende på begge kørers løb. Heat 3 ville bilen ikke rigtig komme væk, så fra 9. startposition, kom han først afsted som 25. mand. I løbet af de 16 omgange fik han dog kæmpet sig tilbage på 15. pladsen, hvilket var en rigtig flot præstation i de helt ens biler, hvor kun opsætningen og kørerevnerne er til forskel. Han ligger efter weekenden på en samlet 9. plads i mesterskabet.

Moritz Müller-Crepon Photo: M2C Presse
Moritz Müller-Crepon
Photo: M2C Presse

Danske Nicklas Nielsen var også til start. Men en 11. plads i løb 1, 9. plads i løb 2 og 8. plads i løb 3, fik han stille og roligt mere og mere fart på gennem weekenden. Samlet rakte resultaterne til en 11. plads i ADAC Formel 4 Powered by Abarth.

Joey Mawson fører mesterskabet, mens Mick Schumacher ligger 2’er og Kim Luis Schramm har taget 3. pladsen.

Næste afdeling køres 29. april-1. maj på Sachsenring.

Relaterede nyheder