Overraskende sejr til Auer i sæsonens hidtil bedste løb

Det blev højest overraskende til sejr til Østrigske Lucas Auer for Mücke Motorsport, da 6. afdeling af DTM blev kørt på Lausitzring.

Auer havde taget Pole Position til løbet, og førte an fra start, og var aldrig for alvor presset.

Bag ham skete der til gengæld ting og sager. Timo Glock startede fra 2. position, men over de 46 omgange faldt han længere og længere tilbage gennem feltet, og sluttede blot 10’er.

Lige modsat gik det for Mattias Ekström. Fra 9. startposition gentog han tricket fra Red Bull Ring, og kørte et utroligt langt første stint, inden at han dykkede i pit for at skifte dækkene. Det fik ham til at komme ud på 5. pladsen efter pitstoppet, hvorefter han kunne overhale 3 kørere mere og slutte løbet som 2’er.

Lucas Auer Photo: JJ Media
Lucas Auer
Photo: JJ Media

Robert Wickens for Mercedes startede 3’er og sluttede samme sted.

Gårsdagens vinder, Miguel Molina, havde en kollision med Augusto Farfus, som fik brasilianerens bil til at lette kortvarigt fra jorden inden at den skøjtede af banen, og han derefter måtte køre bilen tilbage til pitten og udgå. Molina fik en drive-through straf for episoden.

Edoardo Mortara var uheldig at køre over en af Nico Müller’s mekanikere, da han skulle ind i pitten og have skiftet dæk. Audi mekanikeren brækkede foden, men heldigvis skete der ikke mere, da det var noget af en påkørsel at der skete.

Næste løb køres om 14 dage på Norisring

Relaterede nyheder