Felix Rosenqvist ny kører hos Mahindra Racing

Felix Rosenqvist er blevet annonceret som ny kører hos Mahindra Racing.

Svenskeren, som havde debut som DTM kører sidste weekend, skal sammen med Nick Heidfeld kører Mahindra Racing’s M3Electro Formel E bil i 2016/17 sæsonen.

Felix Rosenqvist Photo: Mahindra Racing
Felix Rosenqvist
Photo: Mahindra Racing

Teamet har været med i Formel E mesterskabet siden starten for 2 år siden. Dengang var Bruno Senna og Karun Chandhok de 2 kørere. Til sæson 2 blev Chandhok skiftet ud med Heidfeld, som nu bliver den erfarende kører i teamet, mens Rosenqvist er et helt nyt ansigt i Formel E verdenen.

Svenskeren har både vundet Formel Renault 2.0 Sweden/NEZ mesterskaberne samt FIA Formula 3 European Championship i sidste sæson.

Nick Heidfeld er mest kendt som Formel 1 kører, men har sidenhen også deltaget i FIA WEC, hvor han har kørt for Rebellion Racing teamet. Han var en del af vinderteamet på Le Mans i denne sæson, men skal ikke deltage for dem resten af året, da teamet har valgt blot at deltage med 1 bil resten af sæsonen. Derved kan han holde fuldt fokus på Formel E sæsonen.

FIA Formula E Championship sæsonen starter 9. oktober i Hong Kong.

Relaterede nyheder