Edoardo Mortara tager Audi’s sejr nummer 50 i DTM

Edoardo Mortara tog Audi’s sejr nummer 50 i DTM idag på Nürburgring.

Italieneren startede fra 6. position men var allerede oppe på 4. pladsen på første omgang.

Det var ellers Østrigeren Lucas Auer i Mercedes som havde taget Pole Position – faktisk for 2. dag i træk. Igår fik han bare ikke lov til at beholde den, da han havde en 5 startplaceringers straf.

Auer førte den første halvdel af løbet, men ved pitstoppene havde Audi en bedre strategi der gjorde at Mortara kunne smutte forbi.

Edoardo Mortara Photo: JJ Media
Edoardo Mortara
Photo: JJ Media

Auer kørte dog 2. pladsen hjem foran gårsdagens vinder, Marco Wittmann. Dermed var alle 3 mærke repræsenteret på podiet.

Der var lidt pænere kørsel gennem feltet idag, men alligevel havde Maximilian Götz og Mike Rockenfeller noget kontakt, som førstnævnte blev straffet for. Jamie Green og Gary Paffett havde også kontakt, som gav Green en drive-through straf.

Næste gang at DTM er på banen er om 2 uger, hvor de gæster Hungaroring.

Relaterede nyheder