Mindst 34 biler i ADAC GT Masters 2017

ADAC GT Masters har allerede 34 tilmeldte biler til 2017 sæsonen.

18 hold er indtil videre klar med 2 biler hver, og det er en kraftig fremgang i forhold til 2016, hvor der var 25 biler henover sæsonen.

Serien lover at blandt disse 18 hold er der minimum 7 forskellige konstruktører. Det betyder er der indtil videre er 1 konstruktør som er hoppet fra i forhold til sidste sæson, hvor vi havde 8 forskellige mærker på gridden. Men de kan stadig nå at tilmelde sig.

ADAC GT Masters – Zandvoort 2016
Photo: JJ Media

Der var stor debat omkring BOP under sæsonen, hvilket bl.a. betød at en masse Audi hold blev hjemme i garagerne. Men til slut var det alligevel en Audi R8 LMS for teamet Montaplast by Land-Motorsport som vandt mesterskabet.

Der er blevet ændret lidt på kalenderen i forhold til den som først blev offentliggjort for 1 måned siden. Zandvoort er blevet skubbet en uge, så den ikke kolliderer med FIA WEC løbet på Nürburgring – men nu i stedet gør det med ELMS på Red Bull Ring.

Løbsserien kan følges gratis på Sport1 på tv samt på live streaming ligesom i foregående sæsoner.

Kalenderen er som følger (med forbehold for ændringer):
28/04/17 – 30/04/17 Motorsport Arena Oschersleben
19/05/17 – 21/05/17 Motorsport Festival Lausitzring (sammen med DTM)
09/06/17 – 11/06/17 Red Bull Ring, Spielberg, Østrig
21/07/17 – 23/07/17  Circuit Park Zandvoort, Holland
04/08/17 – 06/08/17 Nürburgring
15/09/17 – 17/09/17 Sachsenring
22/09/17 – 24/09/17 Hockenheimring

Relaterede nyheder