36 biler deltager i ELMS 2017

ELMS sæsonen går en god sæson i møde, med 36 deltagende biler i den komplette sæson.

13 biler er klar i LMP2 kategorien, som er en god blanding af de nye chassis’er. 4 ORECA 07 biler, 5 Ligier JSP217 og 3 Dallara P217 biler. Kun Graff stiller op med 2 biler i samme team. Alle de andre hold er 1bils hold. De forsvarende mestre JOTA stiller ikke op i år, så der skal findes en ny mester. Dragonspeed og Panis-Barthez Competition er tilbage, ligesom Algarve Pro Racing. G-Drive Racing har skiftet operatør, så det nu er TDS Racing som står for driften af bilerne, under navnet G-Drive Racing. United Autosports er trådt op i LMP2 efter de vandt LMP3 mesterskabet i 2016. Med Danske briller har vi også noget at juble over – High Class Racing har købt en Dallara P217 Gibson racer, og deltager med Dennis Andersen og Anders Fjordbach. Om der kommer en 3. mand på bilen, har vi endnu ikke hørt noget om.

ELMS Paul Ricard 2016
Photo: Gabi Tomescu/AdrenalMedia.com

I LMP3 har vi 16 deltagere, og her dukker United Autosports op igen med 2 Ligier JS P3 biler. Duqueine Engineering, EuroInternational og M.Racing – YMR har 2 biler med hver. AT Racing rykker op fra GTE klassen og har købt en Ligier. Der kommer 2 Norma M30 racere på banen, hvor Oregon Team skal have den ene mens M.Racing – YMR også skal køre med 1, parallelt med deres anden Ligier. Alle andre biler i LMP3 er Ligier chassis’er. Også i LMP3 er der Danske interesser, da Morten Dons stiller op for RLR Msport, hvor han kører for 2. sæson i træk, og forhåbentlig med mere succes end i 2016. Vi skal huske at han tilbage i 2015 snuppede en klasse sejr i LMP3, så det kommer han forhåbentlig til igen i 2017.

GTE klassen har 7 deltagere, fordelt på 3 mærker. Spirit Of Race stiller med 2 Ferrari 488 GTE biler mens JMW Motorsport har beholdt deres gamle trofaste 458 Italia. Proton Competition kommer med 2 Porsche 911 RSR biler mens TF Sport og Beechdean Motorsport har en Aston Martin V8 Vantage med hver.

Det tyder på at blive endnu en tæt sæson, hvor intet er afgjort før den 6. og sidste afdeling på Portimao i slutningen af oktober.

 

Update – TF Sport har annonceret at Nicki Thiim skal være en af kørerne på deres GTE bil, sammen med Matt Bell og Salih Yoluc.

Relaterede nyheder