BWT Mücke Motorsport klar til GT Masters, Formel 4 og Formel 3.

BWT Mücke Motorsport stiller op med 3 biler i ADAC GT Masters 2017 samt biler i både ADAC Formel 4, Italiensk Formel 4 samt FIA Formel 3 Europamesterskabet.

Efter 12 sæsoner i DTM har Mücke Motorsport, var der ikke længere brug for de 2 biler fra det ellers vandte Mercedes team, og i stedet rykker de altså i GT ræs i år.

Teamet stiller op med en Mercedes-AMG GT3 og to Audi R8 LMS biler. Mercedes’en samt det ene Audi bliver i samme lyserøde farver som teamets DTM biler har været på det seneste, mens den sidste Audi bliver i de orange kfzteile24 farver.

BWT Mücke Motorsport, ADAC GT Masters 2017
Graphic: Mücke Motorsport

Der skal bruges 6 kørere til de 3 biler i ADAC GT Masters, men teamet har indtil nu kun annonceret en kører. Det er Mike David Ortmann, som har kørt for Mücke Motorsport siden 2015 i deres ADAC Formel 4 program. Den blot 17 årige racerkører kender derved allerede alle banerne som ADAC GT Masters kommer til at køre på, da Formel 4 følger samme kalender. Han sluttede 2’er i Rookiemesterskabet i 2015 mens han sluttede 3’er generelt i 2016. Nu tager han så springet direkte ind i GT sporten.

Faktisk annoncerede vi allerede hans skifte til ADAC GT Masters tilbage i december – læs mere her.

Resten af kørerlineup’en bliver annonceret i nærmeste fremtid.

ADAC GT Masters og ADAC Formel 4 starter sæsonen den sidste weekend i april på Oschersleben.

Relaterede nyheder