Mücke Motorsport fortsætter annonceringerne

Mücke Motorsport har travlt med annonceringerne for tiden.

I sidste uge blev 1 ADAC F4 kører samt ny hovedsponsor annonceret, og i denne uge har teamet indtil videre annonceret 2 kørere mere.

Oliver Söderström og Lirim Zendeli skal køre i de lyserøde BWT sponsorerede Tatuus fabrikerede Formel 4 biler med Abarth motor. Dermed har teamet sat navn på 3 ud af de 4 kørere i ADAC Formel 4 mesterskabet.

Begge kørere skal køre deres 2. sæson for Mücke Motorsport.

Oliver Söderström, BWT Mücke Motorsport 2017
Photo: Mücke Motorsport

Tyske Lirim Zendeli på 17 år, sluttede på 12. pladsen i det generelle mesterskab og 5. pladsen i Rookiemesterskabet i 2016. I år bliver en meget afgørende sæson for ham, hvor han skal vise sit værd. Han skal i top 3 af mesterskabet i år, for at han kan vise sponsorer og omverdenen at han er klar til et spring op i 2018.

Oliver Söderström er 18 år gammel og kommer fra Sverige. Efter sejr i det Svenske Formel Renault 1,6 mesterskab i 2015, skiftede han op i ADAC Formel 4 i 2016. Det blev en meget svær sæson for ham, hvor det blot blev til 2 point til mesterskabet. Men nu har han en hel sæsons erfaring med i bagagen, så han kan forhåbentlig nærme sig top 10 i mesterskabet.

Mücke Motorsport teamet er i hvert fald et team som plejer at gøre sig gældende helt i toppen. De sluttede nummer 3 i teammesterskabet i 2016, i dække af teamnavnet ADAC Berlin-Brandenburg. Men ligesom BWT er sponsor i år, var ADAC Berlin-Brandenburg navnesponsor for teamet sidste år.

Teamet har allerede været i gang med at teste. I sidste uge var det på Lausitzring, mens der testes på Mugello i denne uge.

Sæsonen starter om godt halvanden måned – sidste weekend i april – på Oschersleben.

Relaterede nyheder