Roussel sidste mand hos G-Drive Racing

Leo Roussel bliver 3. mand i G-Drive Racing bilen i European Le Mans Series.

DragonSpeed teamet, som driver G-Drive Racing’s ELMS program i 2017, bekræftede allerede Memo Rojas og Ryo Hirakawa for ca en måned siden, men nu er de altså fuldt mandskab.

Den helt nye ORECA 07 Gibson racer med nummer 22 på siden bliver søsterbil til DragonSpeed teamets egen bil med nummer 21 på siden. I denne bil fortsætter Henrik Hedman, Nicolas Lapierre og Ben Hanley i samme kombination som i 2016.

Graphics: G-Drive Racing

Roussel kørte i 2016 for Pegasus teamet i ELMS serien, og her viste han god fart, som desværre ikke helt blev bakket op af hans medkørere. Den 21 årige kører har dog stadig noget at lære, men det kan resten af teamet forhåbentlig viderebringe til ham, hvis ikke inden, så i løbet af sæsonen.

Roussel, Rojas og Hirakawa er alle at finde i bilen, når ELMS Prologen køres 28.-29. marts på Monza.

Relaterede nyheder