FIA WEC Prolog – GTE-Am

I forgangene weekend havde FIA World Endurance Championship kaldt til fælles testdag på Monza forud for sæsonen. Der var mødepligt for alle hold, som skal deltage i hele FIA WEC 2017 sæsonen, så der var masser at se på for tilskuerne, som kunne glæde sig over gratis adgang til banen samt paddock området.

Vi har delt vores rapporter omkring weekenden op i 4 rapporter, som hver for sig handler om de forskellige klasser.

Vi afslutter med GTE-Am klassen.

Clearwater Racing
Photo: JJ Media

5 biler fordelt på 2 Porsche 911 RSR (2015 modeller), 2 Ferrari F488 GTE (2016 modeller) og en enkelt Aston Martin V8 Vantage (2016 model) udgør feltet i år.

Der er også lidt dækkrig i klassen, hvor Ferrari holdene Spirit of Race #54 og Clearwater Racing #61 er de eneste på Michelin dæk, mens Gulf Racing #86, Dempsey-Proton Racing #77 samt Aston Martin Racing #98 alle er på Dunlop dæk.

Aston Martin Racing
Photo: JJ Media

Lørdagens første session startede med 2 Porsche racere en anelse i front, med #86 foran #77 og #54. Hele feltet lå dog indenfor 1 sekund, så ingen stak for alvor af.

Eftermiddagstesten havde de samme 3 biler i front af klassen mens Clearwater Racing #61 havde fået klemt Ferrari’en foran AMR #98, modsat dagens første kørsel.

Dempsey-Proton Racing
Photo: JJ Media

Regnbyger under aftenens træning gjorde at kun Gulf Racing #86 valgte at køre 15 omgange, mens Spirit of Race #54 kørte 2.

Anderledes kørelystne var holdene søndag formiddag. #54 var hurtigste bil foran #86, mens AMR #98 for første gang bed lidt fra sig med 3. hurtigste tid. Denne gang var hele feltet adskilt af under 0,7 sekund.

Gulf Racing
Photo: JJ Media

Testen blev lukket søndag eftermiddag med dobbelt Ferrari #61 foran #54 og med Porsche #86 som 3’er inden AMR #98. Porsche #77 var ikke på banen. Men blot 0,4 sekund adskilte bilerne i weekendens sidste træning. Så alt må siges at være åbent i GTE-Am, hvis man skal tage noget efter tiderne ved denne test.

AMR #98 havde højeste topfart med 272 km/t mens Dempsey-Proton Racing #77 fulgte efter med 269,3 km/t. Gulf Racing #86 opnåede 268 km/t foran Spirit of Race #54 og Clearwater Racing med 262,8 km/t.

Spirit of Race
Photo: JJ Media

Første afdeling af FIA WEC 2017 køres på Silverstone om små 14 dage.

Relaterede nyheder