Toyota hurtigst i FP1 – men kun lige

Toyota Gazoo Racing #7 var hurtigst, da første fri træning til weekendens FIA World Endurance Championship løb blev kørt på Spa Francorchamps.

Teamet, som godt kan kalde den Belgiske bane for hjemmebane, med blot 130 kilometer mellem fabrikken i Køln og Spa banen, var 0,036 sekund hurtigere end Porsche #2, mens Porsche #1 var næsten 1 sekund langsommere. Det er meget interessant, da Toyota TS050 – Hybrid #7 kører med high-downforce bodykit, mens de to Porsche 919 Hybrid racere kører low-downforce. Toyota kører low-downforce på deres 3. bil denne weekend – bilen med nummer 9 på siden. Så det er en interessant udvikling, som bliver spændende at følge weekenden igennem.

ByKolles Racing Team #4 var desværre igen langt bagude med hensyn til omgangstiderne. Faktisk bag alle LMP2 biler på nær TDS Racing #28, som havde tekniske problemer.

Toyota Gazoo Racing #7
Photo: JJ Media

Signatech Alpine Matmut #36 var hurtigst i LMP2 foran G-Drive Racing #26 og CEFC Manor TRS Racing #25. Vaillante Rebellion #13 med David Heinemeier Hansson var 7. hurtigst, men kun ca 1 sekund fra absolut hurtigste tid.

I GTE Pro var Ford Chip Ganassi Team UK #67 hurtigste bil foran Porsche #91 og Ford #66. Michael Christensen i Porsche #92 var 4. hurtigst, med en tid sat af Danskeren, mens Aston Martin Racing ligesom på Silverstone var de langsommste biler, men da det kun var fri træning, skal vi nok ikke lægge alt for meget i det.

Ford Chip Ganassi Team UK #67
Photo: JJ Media

GTE Am feltet så Dempsey-Proton Racing #77 som det hurtigste team, mens Gulf Racing UK #86 gjorde det til en Porsche 1-2. Vinderne fra Silverstone, Clearwater Racing #61, var 3. hurtigst i deres Ferrari.

Anden fri træning bliver kørt 16.45 i dag.

Relaterede nyheder