Beechdean AMR annoncerer deres Le Mans kørere

Beechdean AMR har annonceret deres Le Mans kørere.

Teamet deltager i ELMS sæsonen med teamejer Andrew Howard samt Ross Gunn og Darren Turner. Turner er Aston Martin Racing fabrikskører, og skal selv sidde i AMR #97 under de 24 timers løb. Modsat eksempelvis 24 timers løbet på Nürburgring er det ikke tilladt at stille op i flere biler, så han må videregive sædet til Olly Bryant.

Beechdean AMR #99
Photo: JJ Media

Bryant deltog i 24 timers løbet på Le Mans for Team AAI holdet i en Corvette C7 i 2016. Her blev det til en 9. plads i GTE Am, men det håber han at kunne forbedre i år. Men med hele 16 biler, som vil kæmpe i GTE Am klassen, kan de ikke tage noget for givet. Men indtil nu i år har Aston Martin Racing 2016 modellen været den hurtigste GTE Am bil i både ELMS og WEC. Dette kan dog evt ændre sig til Le Mans løbet, afhængig af Balance Of Performance – men den tid, den sorg.

Howard, Gunn og Turner skal dog allerede i aktion denne weekend, hvor 2. afdeling af ELMS 2017 køres på Monza banen.

Relaterede nyheder