Ammermüller vinder åbningsløbet i Porsche Mobil 1 Supercup

Michael Ammermüller fik den perfekte starte på sæsonen, da Porsche Mobil 1 Supercup serien startede i Barcelona.

Det var ellers australske Matt Campbell som startede fra Pole Position, men missede starten totalt, og blev så overhalet til højre og venstre ned mod sving 1. Campbell kunne dog rede bilen hjem på 5. pladsen, hvilket er ret ærgerligt, når man starter fra forreste position.

Norske Dennis Olsen kørte 2. pladsen hjem efter en flot overhaling på engelske Dan Cammish.

Start Porsche Mobil 1 Supercup Race 1
Photo: Porsche Motorsport

Giovanni Berton fik et kort løb, da han røg af banen i sving 4, hvilket resulterede i en Safety Car periode.

Roar Lindland og Ryan Cullen havde et sammenstød midt i løbet, hvor Cullen blev skubbet rundt og tabte en masse placeringer. Det valgte løbsledelsen at præmiere norske Lindland med en 8 sekunders straf

Mikkel O. Pedersen fik en svær, men flot start på sæsonen. Han havde kvalificeret som 20’er i det hårde felt, og det lykkedes ham at køre sig op til en 15. plads.

Der bliver kørt 2 løb denne weekend, og løb 2 starter søndag klokken 11.45

Relaterede nyheder