Toyota laver ændringer til Le Mans

Toyota Gazoo Racing laver ændringer i deres kørerlineup til 24 timers løbet på Le Mans.

Ændringerne kommer med baggrund i Jose Maria Lopez blev skadet på Silverstone, og derved ikke kunne køre 6 timers løbet på Spa Francorchamps. Dermed gik han glip af værdifuld tid bag rattet, og det har Toyota taget konsekvensen af.

I bil nummer 7 kører Mike Conway og Kamui Kobayashi som sædvanligt, mens de får Stephane Sarrazin med i bilen. Sarrazin var også holdkammerat med Conway og Kobayashi i 2016, men trappede ned for LMP programmet i år. Han startede i 9’eren på Spa, hvor han med det samme kørte konkurrencedygtige tider.

Jose Maria Lopez, Toyota Gazoo Racing
Photo: JJ Media

Bil nummer 8 bliver den sædvanlige lineup med Sebastien Buemi, Anthony Davidson og Kazuki Nakajima. De vil prøve at få revanche for den sejr som de gik glip af med blot 3 minutter sidste år i den hjerteknusende afslutning.

I bil nummer 9 fortsætter Nicolas Lapierre og Yuji Kunimoto ligesom på Spa, mens de får Jose Maria Lopez med i bilen.

Planen er at Lopez skal støde til 7’eren igen efter Le Mans, men 6 timers løbet på Nürburgring har et datosammenfald med Formel E løbet i New York, så der vil argentineren nok heller ikke sidde i bilen.

Le Mans starter med en testdag den 4. juni, inden at selve løbet køres den 17.-18. Juni.

Relaterede nyheder