Minimale BOP ændringer efter testdagen

ACO og FIA har lavet nogle meget små BOP ændringer efter testdagen, forud for årets 24 timers Le Mans.

Alle GTE Pro holdene har fået lov til at få lidt mere benzin med i tanken – formentlig for at få dem fri af GTE Am klassen i forbindelse med de første pitstop.

Corvette Racing i GTE Pro skal have en lidt mindre restrictor på 0,2mm, så de får lidt færre hestekræfter. Det var Corvette som kørte de højeste tophastigheder og hurtigste tid på testdagen, men tidsmæssigt matchede de andre ret godt.

GTE AM holdene er også stort set uændrede – her er det kun Ferrari 488 GTE modellerne, som får lov til at få lidt højere ladetryk på turboerne, samt plus lidt større benzintank til dem samt Aston Martin. Ferrari’erne haltede lidt bagefter på både omgangstider og tophastigheder, så nu hjælper arrangørerne dem.

Aston Martin Racing #95, Porsche #91, AF Corse Ferrari #51
Photo: JJ Media

Dette er forhåbentlig den sidste ændring inden årets løb, men der kan justeres helt op til selve løbet, hvis ACO og FIA finder nogle uregelmæssigheder i den fart, som de har vist indtil nu.

Men med dette BOP tyder det også på arrangørerne enten direkte har registeret at Ford har kørt med håndbremsen trukket, eller de blot formoder det samme. For at køre 7 sekunder langsommere i år end sidste år, med kun mindre ændringer i deres BOP, burde ikke kunne lade sig gøre. Nogle har dog snakket om, at Ford motoren nu er så begrænset af BOP, at den ikke trækker ordentlig mere.

Men vi får at se de kommende dage.

Relaterede nyheder