Debutsejr til Rene Rast

Det blev til debutsejr for Rene Rast, da weekendens andet løb blev kørt på Hungaroring i Ungarn.

Tyskeren havde taget weekendens, og faktisk også karrierens 2. DTM Pole Position, og førte stort set fra start stil slut.

Kvalifikationen havde igen været en Audi opvisning, hvor kun Marco Wittmann var eneste BMW i top-6, med 2. startposition.

Derfor blev løbsresultatet også noget Audi domineret, med Mattias Ekström som 2’er mens Maxime Martin i BMW slutter som treer. Herefter kom Nico Müller og Jamie Green i endnu to Audi’er.

Rene Rast, Audi R5 DTM
Photo: JJ Media

Ekström var efter pitstoppet foran Rast, inden at Rast med 5 minutter tilbage af løbet kunne dykke forbi svenskeren, og tage sejren.

I det hele taget var løbet utrolig tæt, hvor de første 4 kørere sluttede indenfor 1,8 sekund af hinanden.

Bedste Mercedes var gårsdagens vinder, Paul Di Resta, i 6. position.

I mesterskabsstillingen er Rene Rast nu også gået i front, foran Lucas Auer, der havde en fuldstændig pointløs weekend. Jamie Green ligger 3’er, foran Mattias Ekström, Gary Paffett og Mike Rockenfeller. Bedste BMW mand er Timo Glock på 7. pladsen – men blot 21 point fra mesterskabsførende Rast.

Næste løbsweekend i DTM skal køres den 1.-2. juli på Norisring.

 

Relaterede nyheder