Regnvejr skabte ekstra spænding på Norisring

Det var en utrolig kaotisk start på lørdagens DTM løb på Norisring.

En halv times tid inden løbsstart, kom en regnbyge forbi og efterlod store mængder vand på banen. Derfor var der ingen tvivl om at der skulle regndæk på alle bilerne.

Maro Engel spandt på opvarmningsgangen, og måtte derfor starte løbet som allersidst.

Maxime Martin havde en rigtig dårlig start fra Pole Position, hvor han sammen med Rene Rast blev overhalet med det samme af Bruno Spengler.

I det første sving skete der adskillige sammenstød. Lucas Auer forbremsede sig selv i sving 1, og da han kom tilbage på banen, kom han til at køre side om side med 2 andre kørere, der så skubbede ham i muren. Derved knækkede hans baghjulsophæng, og han måtte udgå. Robert Wickens måtte også udgå efter kontakt i første sving.

Mens Spengler stak af i front, havde Maxime Martin og Mattias Ekström en tæt duel omkring 2. pladsen mens Rene Rast lå alene på 4. pladsen.

Augusto Farfus måtte desværre også udgå tidligt i løbet.

Bruno Spengler
Photo: JJ Media

Efter 15 minutters kørsel, var der efterhånden et tørt spor på banen, so holdene begyndte at overveje slicks.

Jamie Green var den første mand til at skifte til tørvejrsdæk, og han kæmpede virkelig med bilen, indtil han fik varme i dækkene.

Tom Blomqvist var den næste mand i pitten, efterfulgt af Maro Engel. Derved havde alle 3 mærker en mand på tørvejrsdæk.

Herefter gik det slag i slag med de andre kørere.

Edoardo Mortara var den sidste til at pitte, og det havde givet ham en del placeringer i forhold til de andre, da han inden pitstop runden startede lå udenfor top-5, mens han efter pitstoppet var 4’er.

Rene Rast fik en drive-through straf for at krydse den gule streg ved pitudkørslen, og faldt derfor helt tilbage på 14. pladsen.

Maxime Martin havde rigtig meget fart på, og hentede hurtigt Bruno Spengler, hvorefter at de to BMW kollegaer kørte rigtig tæt i nogle omgange, inden at Audi Sport kører Mattias Ekström også kom op til dem.

Mike Rockenfeller pærrede halvvejs i løbet Edoardo Mortara af i sving 1, hvilket hurtigt gav en drive-through straf til Rocky.

Ekström forbremsede sig i sving 1, under et overhalingsforsøg på Martin, og det kostede lidt tid på banen, men svenskeren kæmpede sig tilbage til Martins kofanger.

Mortara forsøgte et overhalingsforsøg på Jamie Green, men fik bremset for set, og måtte en tur ud på den våde asfalt, hvor han tabte placeringen igen.

Ekström gjorde endnu et forsøg på at overhale Martin, men han kunne ikke få bilen bremset, og måtte afgive pladsen igen.

Dermed blev det til en BMW dobbeltsejr foran Audi, inden at Marco Wittmann, Timo Glock og Tom Blomqvist i alt sendte 5 BMW’er i top 6. Bedste Mercedes-AMG var Edoardo Mortara i 8. position.

Sejren var Spenglers første i 4 år. Hans forrige sejr var på Red Bull Ring den 2. juni 2013.

Mattias Ekström overtog derved føringen i DTM mesterskabet, inden at weekendens andet løb skal afvikles søndag eftermiddag.

 

Relaterede nyheder