Mike Rockenfeller har brækket foden

Mike Rockenfeller har brækket en knogle i foden ved et uheld på Norisring, søndag.

Den tidligere tyske DTM mester var involveret i et uheld, hvor Gary Paffett ramte lige ind i siden på Audi Sport køreren.

Bilen i sig selv holdt find til sammenstødet, men Rocky slog altså foden så kraftigt, at den 5. mellemfodsknogle brækkede.

“Der var ikke noget at jeg kunne gøre. Jeg var allerede inde i svinget. Det var et kæmpe sammenstød. Jeg er glad for at vores biler er så sikre. Men uheldigvis har jeg en mellemfods skade. Måske er det ikke så slemt. Jeg håber at kunne køre igen i Moskva,” sagde Rockenfeller efter løbet.

Der er endnu ikke nogen meldinger på hvor længe at han er ude, men det er selvfølgelig et problem at det er netop venstre fod, da han bruger den til at bremse med.

Mike Rockenfeller, Audi Sport R5 DTM
Photo: JJ Media

En mulig afløser kan gå hen blive Markus Winkelhock, da han umiddelbart er den bedst mulige erstatning. Han har erfaring fra DTM, selvom det er ved at være nogle sæsoner siden. Alternativt skal de hive nogle af deres GT kørere såsom Connor Di Phillippi, Christopher Haase og Christopher Mies ind, men de har ikke løbserfaring fra DTM, så det vil måske være lidt af en udfordring for dem. Men Audi Sport har endnu til gode at melde noget officielt ud med hensyn til om Rocky bliver klar eller ej.

Det næste DTM løb skal køres om blot 3 uger i Rusland, så han må håbe på at foden heler hurtigt.

Relaterede nyheder