Marcus Armstrong vinder løb 1 i Oschersleben

Kami Laliberte havde taget Pole Position, men han gik i stå og kom først af sted meget længere nede i feltet. Heldigvis var der ingen kørere der ramte ham, selv om han holdt helt stille.

Dermed gik Marcus Armstrong i føring af løbet, foran Jonathan Aberdein og Felipe Drugovich. Selvom de tre kørte tæt, skete der ingen forskydelser mellem dem, og de sluttede løbet i den rækkefølge.

Julian Hanses fra P2 havde også en skidt start på løbet, og faldt også langt tilbage i feltet på første omgang.

Juan Manuel Correa røg ud af top 10, da han skøjtede af banen på anden omgang, og tabte derved en masse placeringer.

Markus Armstrong, Prema Powerteam
Photo: ADAC Motorsport

Den mesterskabsførende Juri Vips var under hårdt pres fra David Malukas i kampen omkring 5. pladsen. Med blot 1 minut tilbage på uret, smuttede Malukas forbi Vips, og kostede derved Vips yderligere point i kampen omkring mesterskabsføringen, i forhold til Drugovich.

Nicklas Nielsen tabte mangle placeringer under starten, var blot 18’er efter første omgang. Det lykkedes ham at vinde tre placeringer, og sluttede 15’er.

Lige modsat gik det for Frederik Vesti, som startede P17 men hurtigt var oppe på 10. pladsen. Med 10 minutter tilbage af løbet lavede han en modig, men vellykket overhaling på Michael Waldherr, og sluttede løbet som 9’er.

Løb 2 skal køres senere lørdag eftermiddag.

Relaterede nyheder