Matt Campbell tager debutsejr i PMSC

Den 4. afdeling af dette års Porsche Mobil 1 Supercup blev kørt på Red Bull Ring i Østrig.

Matt Campbell startede fra Pole Position foran Mattia Drudi og Michael Ammermüller.

Top 3 fik en rigtig god start og beholdt placeringerne gennem de første sving.

På løbets 2. omgang spandt Piotr Parys og Giovanni Berton rundt midt i feltet, men blev heldigvis ramte ingen de to kørere.

Daniele Di Amato, Philip Morin og Zaid Ashkanani havde en tæt duel, hvor de 3 kørte side om side gennem flere sving. De havde dog held til at blive på banen allesammen, hvilket ellers langt fra er normen i Porsche Mobil 1 Supercup.

Dylan Pereira, Dennis Olsen, Mattia Drudi
Photo: Porsche Motorsport

Mikkel O. Pedersen havde fået en rigtig fin start fra 14. startposition, og var helt oppe på 11. pladsen, inden at han fik et skub bagfra og spandt rundt. Derved røg han helt ned på 19. pladsen og måtte prøve at kæmpe sig fremad igen, hvor han så til slut kunne gennemføre på 18. pladsen.

Med 2 omgange tilbage kom der for alvor gang i løbet. Drudi havde overkørt sit dæk og først kom Michael Ammermüller forbi, og hurtigt efter smuttede Dylan Pereira også med.

Mark Radcliffe parkede med 2 omgange tilbage i sandkassen, hvilket sendte Safety Car på banen.

Kørerne fik herefter kun en gang til at kæmpe omkring de sidste placeringer. I top 3 gav det ikke nogle forskydninger, men Dennis Olsen lavede en fin overhaling på Josh Webster i kampen omkring 5. pladsen.

Matt Campbell
Photo: Porsche Motorsport

Australske Campbell tog derved sin første sejr i PMSC foran tyske Ammermüller og Luxemburgske Pereira.

Michael Ammermüller forsvarede føringen i mesterskabet foran Dennis Olsen mens Matt Campbell kom op på den samlede 3. plads, og nu ligger foran Dan Cammish.

Den næste Porsche Mobil 1 Supercup løb skal køres næste weekend på Silverstone.

Relaterede nyheder