Formel E kalender 2017/18 bekræftet

FIA Formula E Championship kalenderen for 2017/18 sæsonen er blevet bekræftet af FIA World Motorsport Council.

Dermed er de sidste TBA blevet ryddet af banen, og holdene kan begynde at få bestilt de sidste flybilletter og hotelovernatninger.

Serien starter som planlagt i Hong Kong den 2. december og slutter i Montreal den 29. juli.

2016 FIA Formula E Marrakesh ePrix
Photo: Sam Bloxham/LAT/Formula E

Der er 4 nye events på kalenderen, hvilket gør at serien skal til Santiago de Chile, Sao Paulo, Rom og Zürich. Chile erstatter Argentina på kalenderen, mens Sao Paulo helt klart er der fordi den forsvarende Formel E mester Lucas Di Grassi forventes at kunne tiltrække mange tilskuere i Brasilien. Zürich er hjembyen for Formel E mesteren fra Sæson 2, og sandsynligvis også titelkandidatet i den kommende 4. sæson, Sebastien Buemi.

Der har gået rygter om at København ville være med på Formel E kalenderen i den kommende sæson, men de er nu endegyldigt manet i jorden, med offentliggørelsen af denne kalender. De har højst sandsynligt tabt kampen til Rom, som 4. Europæiske by, der skal besøges.

Kalenderen er som følger:

2. December – Hong Kong

3. December – Hong Kong

13. Januar – Marrakesh

3. Februar – Santiago de Chile

3. Marts – Mexico City

17. Marts- Sao Paulo

14. April – Rome

28. April – Paris

19. Maj – Berlin

10. Juni – Zurich

14. Juli – New York

15. Juli – New York

28. Juli – Montreal

29. Juli – Montreal

Relaterede nyheder