Audi domineret lørdag i Østrig

Det blev Audi domineret lørdag i Østrig på Red Bull Ring, da den 15. afdeling af årets DTM mesterskab blev kørt.

Løbet er det første efter at DTM serien har fjernet succesballasten fra bilerne, og mange havde på forhånd forudset at weekenden ville blive ren Audi weekend, da Audi sæsonen igennem har haft den hurtigste bil, når man så bort fra vægten.

Jamie Green havde taget Pole Position til lørdagens løb, mens Nico Müller startede 2’er foran Mattias Ekström, inden den første ikke-Audi kom i form af Marco Wittmann, foran de næste to Audi’er i form af Mike Rockenfeller og Rene Rast. Kun Loic Duval var desværre igen den eneste Audi mand, der ikke kunne følge de andre, og han startede næstsidst i feltet.

Starten af de 55 minutters lange løb forløb utrolig roligt af DTM standard, og der var ikke så meget som sidespejl som blev kørt af. Robert Wickens fik en fantastisk start fra 7. startposition og var helt oppe som 4’er.

På løbets anden omgang gik Ekström nemt forbi holdkammeraten Müller, og gik herefter på jagt efter at snuppe føringen fra Green.

Photo: DTM.com

Lucas Auer og Augusto Farfus havde kontakt på løbets anden omgang, hvor Farfus kørte af banen med lang over 200 kilometer i timen. Heldigvis ramte han ikke noget, men han skøjtede igennem sandfanget og kom tilbage på banen igen. Der blev dog råbt en del over team radioen fra Farfus’s side, hvis BMW M4 DTM faktisk havde en lufttur på vej ud mod gruset, da han ramte et bump på vej derud.

Mike Rockenfeller havde nogle svære første omgange på de nye dæk og skred rundt over hele banen. Han var under hårdt pres fra Gary Paffett, og tyskeren endte med at tage en tur ud over græsset i sidste sving, hvorved briten kunne komme forbi.

Rene Rast stødte sammen med Robert Wickens, og det udnyttede Marco Wittmann til dykke forbi Rast. Wickens fik skader på siden af hans bil, men kunne fortsætte løbet.

Jamie Green var den sidste mand af de forreste til at pitte, men han kom stadig ud i front af de kørere, der allerede havde været i pit.

Wittmann udbremsede sig selv, i kampen mod Wickens, men kom tilbage på banen igen, uden at miste nogle placeringer.

Rene Rast kom igen i problemer to omgange senere, da han lavede et meget sent dyk på Maxime Martin, og endte med selv at spinde rundt. Dermed var enhver chance for at score point ovre.

Mattias Ekström
Photo: JJ Media

Mike Rockenfeller vågnede op til dåd igen og kunne overhale Gary Paffett igen. Faktisk endte Paffett med at lave en fejl, så Lucas Auer også smuttede forbi.

Kort før afslutningen af løbet, måtte Augusto Farfus udgå. Han lå i forvejen langt udenfor pointene, efter hans tidligere tur gennem gruset.

Med 5 minutter tilbage af løbet kunne Mattias Ekström tage føringen fra Jamie Green, ved hjælp af DRS.

Hermed kunne kunne svenskeren krydse målstregen til sæsonens første sejr, og en udbygning af mesterskabsføringen. Jamie Green sluttede på andenpladsen mens Audi ryddede podiet med Nico Müller på 3. pladsen.

Robert Wickens var den bedste Mercedes mand på 4. pladsen, mens Marco Wittmann fulgte lige efter, som bedste BMW mand.

Weekendens andet løb køres søndag.

Relaterede nyheder