Jules Gounon løbsvinder og ADAC GT Masters mester

Sæsonens næstsidste ADAC GT Masters blev kørt på en solbeskinnet Hockenheim, hvor mesterskabsførende Callaway Competition Corvette #77 med Jules Gounon og Daniel Keilwitz foran Team Zakspeed Mercedes #21 og KÜS TEAM75 Bernhard #17. Team Zakspeed #20 med Nicolai Sylvest og Nikolaj Rogivue ombord skulle starte 5’er. Mesterskabsudfordrerne fra BMW Team Schnitzer #42 skulle blot starte 14’er, og havde derfor meget at indhente, hvis de ikke allerede skulle køre sig ud af mesterskabet om lørdagen.

Der var masser af uro i starten, gennem det første sving, hvor Sylvest forsøgte at angribe 4. pladsen, men i stedet endte med at tabe placeringer.

På vej ud af Sving 2 skete der et massesammenstød, hvor MRS GT-Racing Nissan #22, GRT Grasser Racing Team Lamborghini #19, Audi Sport racing academy #9 og HB Racing Lamborghini #6  stødte sammen, men også begge Mercedes-AMG Team HTP Motorsport biler var involveret, men slap forbi. Balladen startede da GRT Grasser Racing Team Lamborghini #63 kom ud på græsset og spandt rundt, hvorefter Montaplast by Land-Motorsport Audi #2 også måtte undvige. #63 lavede et fuldt 360 graders spin, som konkurrenterne så måtte undvige – og her gik det galt.

Det gav med det samme et rødt flag, så banen igen kunne ryddes.

Photo: Gruppe C Photography

Startgridden gik tilbage til den oprindelige opstilling, dog med flere huller på grund af de forulykkede biler.

Jules Gounon i #77 fik en fantastisk start, og kom sikkert afsted. Mathieu Jaminet i KÜS TEAM75 Bernhard #17 lå pres på Luca Stolz i #20, men kom ikke forbi i første omgang.

Precote Herberth Motorsport #99 gik til angreb på Team Zakspeed #20 og var egentlig forbi, men Sylvest kom forbi Robert Renauer igen.

Ved udgangen af hårnålen kom Rahel Frey i YACO Racing Audi #50 i kontakt med Patrick Assenheimer i Mercedes-AMG Team HTP Motorsport #84, som blev skubbet ud på græsset. Det udnyttede Nick Catsburg i #42 til at komme forbi, hvorefter han kunne snuppe Frey omgangen efter.

HB Racing Lamborghini #7 kom i kontakt med BWT Mücke Motorsport Mercedes #26 på ved ud af hårnålen, men Lambo’en kom ud som vinder af den duel. Dermed smuldrede Sebastian Asch’s mesterskabschancer, for hver placering at han faldt tilbage.

Kort tid efter var der drama igen, da HB Racing #7 kom kørende ind i pitten. Netop som Norbert Siedler var på vej ud af bilen, kom der store flammer ud af bilens motorrum. Mekanikerne var hurtige til at få den første ild slukket, men der måtte en lille brandbil til, for at få motoren kølet helt ned, og alt ilden slukket. Heldigvis skete der hverken noget med hverken Siedler eller mekanikerne.

Efter en hektisk start faldt feltet heldigvis lidt til ro, og løbet kom ind i en rytme, hvor folk forsøgte at overhale hinanden, men ikke rigtig kunne komme forbi.

MRS GT-Racing Nissan #22
Photo: Gruppe C Photography

Catsburg i #42 var dog på fremmarch og overhalede først Jeffrey Schmidt i Montaplast by Land-Motorsport Audi #2 og derefter Klaus Bachler i Schütz Motorsport Porsche #36. Bachler måtte dog udgå med tekniske problemer kort tid efter.

Top 3 i løbet trak den langt muligt med at skifte kører, men heller ikke pitstop perioden kunne ændre på top 2 i feltet. Montaplast by Land-Motorsport #1 var dog kommet forbi KÜS TEAM75 Bernhard #17 i forbindelse med pitstoppene, og kunne herefter indtage 3. pladsen.

Christopher Mies i #1 lå hårdt pres på Luca Ludwig i #21, men Audi’en kunne ikke komme forbi Mercedes’en på tophastighed, og måtte i stedet forsøge andre steder på banen.

Rogivue i #20 kom under hårdt pres fra Christian Engelhart i GRT Grasser Racing Team #63, som fik Lambo’en klemt forbi. Kort tid efter fulgte Markus Winkelhock i BWT Mücke Motorsport Audi #24 samt Kelvin van der Linde i Aust Motorsport Audi #3. Christopher Haase i Montaplast by Land-Motorsport #2 gjorde ondt værre, og en 5. plads var hurtigt vekslet til en 10. plads, med flere konkurrenter lurende bagved.

På samme tid gik Mies #1 forbi Ludwig i #20, og kunne herefter sætte jagten ind på den førende Callaway Competition Corvette #77.

Der var dog ikke nogen som kunne nå Daniel Keilwitz i #77 og han kunne derved køre et sikkert mesterskab hjem til teamkollegaen Jules Gounon. Keilwitz var desværre ikke en del af den fejring, da han i juni måned brækkede benet, og måtte sidde over i 3 afdelinger.

Daniel Keilwitz & Jules Gounon
Photo: Gruppe C Photography

Montaplast by Land-Motorsport #1 sluttede på andenpladsen mens Team Zakspeed #21 kørte en 3. plads hjem.

Team Zakspeed #20 med Nikolaj Rogivue og Nicolai Sylvest ombord, sluttede på P9, efter et frustrerende løb.

Søndag skal finaleløbet i dette års ADAC GT Masters køres.

Relaterede nyheder