Rene Rast DTM mester 2017

Hockenheim lagde asfalt til en helt forrygende sæsonfinale i dette års DTM mesterskab, hvor 4 Audi Sport kørere stadig skulle kæmpe om, hvem der skulle have Kørermesterskabet i denne sæson.

På en solbeskinnet og ved ca. 21 graders lufttemperatur kørte de 18 biler finalen, i noget der på forhånd var spået til at blive et opvisningsløbet for Audi.

Den note havde BMW mand Tom Blomqvist dog ikke fået, da han snuppede Pole Position til løbet, foran den ene titelkandidat, Audi mand Rene Rast, og en anden BMW mand Marco Wittmann. Lucas Auer i Mercedes-AMG fik lidt oprejsning fra gårsdagens løb med 4. startposition foran holdkammerat Robert Wickens. Maxime Martin sneg sig ind foran den anden titelkandidat, Mike Rockenfeller. Vi skulle langt ned på listen før vi skulle finde de to sidste kandidater.

Mesterskabsførende Mattias Ekström skulle blot starte løbet fra 14. startposition, efter at have kvalificeret sig som 10’er. Han havde dog en 5-startplacerings straf med i bagagen fra gårsdagens løb, hvor han fik sæsonens 3. advarsel, hvilket automatisk udløser placeringsstraffen. Men hov, 10 minus 5 placeringer giver jo ikke 14… Nej, men Jamie Green, der havde kørt 5. hurtigste tid i kvalifikationen, havde fået sin 5. advarsel i går, og skulle derved 10 placeringer tilbage. Så han startede 15’er – lige bag Ekström. Disse to kørere var adskilt af blot 9 point, mens Rast med to bonuspoint fra kvalifikationen kun var henholdsvis 11 og 2 point bagved. Rockenfeller havde 20 point at skulle hente på Ekström, hvilket betød at han skulle vinde løbet, og så håbe på at Ekström udgik. Ellers ville det ikke være nok for ham, til at kunne genvinde titlen efter 2013.

Kvalifikationen havde taget længere end planlagt, da en regnvejrsrist havde løsnet sig, og Paul Di Resta kørte over et kloakdæksel i kvalifikationen. Det gav store skader på Mercedes raceren, samtidig med at han lukkede olie ud over banen.

Alt dette var dog i orden da løbet skulle starte 15.13.

Tom Blomqvist

Den første omgang af løbet forløb meget kaotisk. Rene Rast fik en dårlig start og faldt helt tilbage på 4. pladsen, og røg senere ned på 5. pladsen. Mattias Ekström og Jamie Green fik en frygtelig start og kæmpede om sidstepladsen på vej ud af sving 3. De to rørte faktisk hinanden på vej ned mod hårnålen men kunne køre videre i løbet.

Herefter stilnede løbet lidt mere af, inden at Paul Di Resta var den første der tog det obligatoriske pitstop.

Rast levede en fantastisk overhaling på Wickens lige foran Mercedes Tribunen. Dermed lå han på det tidspunkt i løbet på kurs mod titlen, da Ekström og Green ikke var på vej til at score point. Der var dog stadig 45 minutter tilbage af løbet, så der kunne stadig nå at ske meget.

Løbet blev ført an af Blomqvist foran Wittmann og Auer, mens Rast hentede ind på de 3 forreste.

Nico Müller og Maro Engel var de næste to kørere til at køre i pit, men de lå allerede inden pitstoppede udenfor Top-10.

Rast forsatte sin fremmarch da han overhalede Auer, mens Rockenfeller på nøjagtig samme tid kørte forbi Wickens.

Timo Glock og Gary Paffett leverede spejl mod spejl ræs hele vejen fra hårnålen ind til Mercedes Tribunen, hvor Mercedes manden Paffett kom først hen til.

Efter 13 omgange kørte Wittmann og Auer i pit til deres stop og kom ud som de to forreste “pitstoppere”. Maxime Martin dykkede dog hurtigt forbi Auer, da han allerede havde dækkene oppe på driftstemperatur.

Rast var ikke sen til at udnytte den frie bane, og kørte med det samme op til Blomqvist, og gik til angreb på ham. Det endte dog med at Blomqvist dykkede i pit, inden at Rast kunne sætte et rigtigt angreb ind på englænderen, med svenske aner.

Blomqvist kom ud lige foran Wittmann, men den sidstnævnte havde allerede varme i dækkene, og gik derfor relativt nemt i føring af løbet.

Auer og Augusto Farfus havde en duel på vej ind i hårnålen, som Auer forsvarede i første omgang, men to sving senere måtte afgive pladsen til Farfus, som havde mere fart på ved hjælp af DRS.

Marco Wittmann
Photo: JJ Media

Rast, Rockenfeller, Mortara, Ekström Green og Spengler var de sidste 6 kørere der ikke havde været i pit, og de begyndte først at styre mod pitten med ca 20 minutter tilbage af løbet.

Rast og Rockenfeller pittede på samme tidspunkt, og Rast kom ud på andenpladsen men arbejdede hårdt på at få varme i dækkene. Til hans held gik Robert Wickens og Tom Blomqvist bag ham i kamp med hinanden, der gav et godt hul til Rast.

Wickens endte med at køre op i bagenden på Blomqvist i hårnålen, hvilket sendte en del vragdele på banen. Dommerne valgte at give Wickens en Drive-through straf for forseelsen, hvilket sendte Canadieren langt ud af pointene. Han valgte dog at parkere bilen i stedet, ligesom Blomqvist også kørte i garagen med store skader på bilen.

Rockenfeller havde godt med fart på i slutningen af løbet, og overhalede Martin og gik herefter på jagt efter Rast, som lå 5 sekunder forude. Han havde dog stadig 10 minutter tilbage af løbet.

Bruno Spengler var den allersidste mand til at køre i pit, og han faldt langt ud af pointene.

Green og Ekström havde for alvor fart på, på deres nye dæk. Green kravlede stille og roligt ind i Top-10, mens Ekström også fulgte med lige i slipstrømmen.

Hvad så ud til at blive en komfortabel vej mod mesterskabet for Rast, blev pludselig spændende igen, da Green og Ekström kom ind i pointpladserne, og hentede de forankørende med adskillige sekunder per omgang.

På den næstsidste omgang kom Green også forbi Farfus, mens Ekström kom forbi Mortara.

Rene Rast
Photo: JJ Media

Marco Wittmann vandt løbet, mens Rene Rast med andenpladsen pladsen i dagens løb blev DTM mester 2017. Mike Rockenfeller sluttede sæsonens sidste løb på 3. pladsen.

Som nævnt blev Rene Rast mester med tre points forspring, mens Mattias Ekström sluttede 2’er, med 3 point ned til Jamie Green og med 6 points forspring ned til Mike Rockenfeller.

Dermed blev sæsonen afsluttet på en helt fantastisk måde, selv om alle BMW og Mercedes fans nok ville sige at sæsonen var dårlig, uden en eneste titel. BOP eller ej – de 4 Audi kørere havde samme BOP gennem indbyrdes gennem hele sæsonen, og Audi Sport leverede en helt vild spændende finale.

Relaterede nyheder