Stop-start kvalifikation i Portugal

Kvalifikationen til finalen i European Le Mans Series blev kørt under letskyet himmel i portugisiske Portimao.

Kvalifikationen startede med 10 minutter for GTE bilerne. De to Spirit of Race Ferrari’er var de første på banen samt JMW Motorsport Ferrari #66.

Nicki Thiim var den kører, der skulle kvalificere TF Sport AMR #90, mens Matteo Cairoli var køreren i Proton Competition Porsche #77.

Andrea Bertolini i Spirit of Race #51 var den første mand til at sætte en hurtig tid, mens Matt Griffin i #55 fulgte lige efter.

Nicki Thiim slog dog til og snuppede en hurtigste tid, efterfulgt af Darren Turner i Beechdean AMR #99 og Cairoli i #77.

Cairoli var dog ikke færdig, og han satte en tid som var hurtigst af alle. Alle andre biler var dog inde og skifte til nye dæk, og give det et forsøg mere.

Så da de 10 minutters kvalifikation var gået, var det med #55 foran #66 #77, 51, #90, og #99.

Spirit of Race Ferrari #55
Photo; JJ Media

Dermed er der blot 10 point mellem de tre forreste i GTE mesterskabet, inden afgørelsen i morgen.

LMP3 kvalifikationen gik i gang kort efter. Der kom dog rødt flag, da Oregon Team #10 spandt af banen, og måtte ryddes. Dermed måtte alle holdene tilbage til pitten. Dario Capitanio i #10 måtte også lige en tur forbi løbsledelsen, da han kørte bilen tilbage til pitten, på trods af at han fik besked fra flagposterne om blot at køre den ind til siden.

Der gik dog ikke mere end 4 minutter før at der måtte rødt flag ud igen. Duqueine Engineering #7 kørt af Antonin Borga var også spundet i gruset. Med blot tre et halv minut tilbage på klokken drønede bilerne tilbage på banen. Der blev næsten kørt ræs, for at være den første bil i rækkefølgen.

Mikkel Jensen i AT Racing #9 vandt dette løb, og var første bil til at køre ud på en flyvende omgang, og endda kunne nå en ekstra omgang som den eneste bil, udover M.Racing – YMR #18. De to kæmpede over Pole Position, som Mikkel Jensen endte med at snuppe, foran United Autosports #3 og Panis Barthez Competition #16. Alex Kapadia fik kørt RLR MSport #15 ind på 8. pladsen i LMP3 klassen, i bilen som han deler med Morten Dons og John Farano.

Denne Pole Position var Mikkel Jensens 3. Pole i denne sæson for teamet.

AT Racing #9
Photo: JJ Media

Der var drama for de mesterskabsførende United Autosports #2 med Sean Rayhall bag rattet, som oprindelig havde kvalificeret sig oppe forrest i LMP3 feltet, men fik tiden frakendt på grund af at han havde haft for meget at bilen udenfor banen. Dermed skal teamet blot starte 15’er i klassen – og bag hele GTE feltet! Heldigvis for dem har de 4 timers racerløb i morgen, til at afgøre mesterskabet.

LMP2 kategorien ville ikke stå tilbage for LMP3 med hensyn til røde flag, da Algarve Pro Racing #25 kørte i gruset, og Andrea Pizzitola parkerede hans Ligier JS P217 Gibson racer i banens sidste sving.

Med 7 minutter tilbage på klokken kunne kvalifikationens genoptages.

IDEC Sport Racing #28 var den første bil på banen, efterfulgt af de 10 andre LMP2 biler.

G-Drive Racing #22 og Ryo Hirakawa var første bil til at sætte Pole Position, men konkurrenterne havde stadig næsten 4 minutters mulighed for at slå tilbage. Det gjorde Panis Barthez Competition #23 med Nathanael Berthon bag rattet. Berthon var så sikker på hans tid at han kørte i pit uden yderligere forsøg på at forbedre. Nico Lapierre i DragonSpeed #21 forsøgte at slå tilbage, men endte med 3. startposition bag #23 og #22.

High Class Racing #49 med Dennis Andersen og Anders Fjordbach kvalificerede sig som 10’er.

Panis Barthez Competition #23
Photo: JJ Media

Udfordrerne til G-Drive Racing #22 i mesterskabet, United Autosports #32 med lokalhelten Filipe Albuerquerque bag rattet, fik kun kørt 5. hurtigste tid af alle, men har 18 point at hente på #22. Så de skal minimum slutte 2’er i klassen, og så skal #22 udgå. Men alt kan ske i racerløb.

Løbet starter i morgen søndag klokken 14.00 dansk tid.

Relaterede nyheder