Frieri og brækket tå i Bahrain

Som om at sæsonfinalen i FIA World Endurance Championship, som en hvilken som helst anden sæsonafslutning, ikke var følelsesladet nok i sig selv, så var der flere andre ting, som gjorde årets 9. afdeling til noget helt specielt.

Porsche havde allerede for flere måneder siden offentliggjort at de trækker sig fra LMP1 klassen, og i stedet kun vil deltage i GTE klasserne.

Midt under løbet fik Toyota Gazoo Racing kører Anthony Davidson dog også en tåre i øjenkrogen. Midt i løbet var der pludselig en kat på banen, som løb rundt faretruende tæt på bilerne. Det gav øjeblikkeligt en lokal gul flagzone, og mange – inkl. Toyota Gazoo Racing – forventede at det ville give en Full Course Yellow, så flagposterne kunne komme ud og få hentet katten.

Photo: Anthony Davidson

Dermed blev Davidson pludselig kaldt fra teamets hospitality område til pitten, hvor englænderen måtte løbe alt hvad han kunne, for at gøre sig klar til et evt. pitstop. I travlheden stødte han dog venstre fod ind i en dør, og brækkede faktisk en tå i sammenstødet. Han bed smerten i sig, og tog halvanden time i bilen, inden at han overlog bilen til Sebastien Buemi, som fik en lille ekstra times køretid i bilen, end ellers planlagt. Og bil nummer 8 vandt faktisk løbet.

Mens Davidsons tårer hang sammen med fysisk smerte, var det mere glædes tårer som kom frem hos Hollie Harrington. Hollie har dannet par med Sam Bird gennem flere år, og hun var med til sæsonafslutningen i Bahrain. Bird kørte AF Corse Ferrari #71 raceren først over målstregen i GTE Pro klassen, og efter at han havde parkeret bilen i Parc Ferme, styrede han direkte hen til Hollie og gik på knæ foran hende – og jo, hun sagde ja.

Sam Bird
Photo: JJ Media

Der skal lyde et god bedring fra Racing24-7.net til Anthony Davidson, samt et kæmpe tillykke til de kommende Hr. og Fru Bird.

Relaterede nyheder