AVF by Adrian Valles nyt LMP2 hold

Efter 6 sæsoner udelukkende med formelbiler, har AVF by Adrian Valles teamet valgt at starte med langdistanceløb.

Planen for det spanske team er at deltage European Le Mans Series i 2018, såfremt at de får starttilladelse.

Teamet har de seneste år deltaget i Formel Renault 2.0 samt Formel Renault 3.5 , i de forskellige former som det mesterskab har haft. Efter en omskiftelig tilværelse siden Renault valgte at stoppe som titelsponsor for serien, har de serien været holdt i live i to sæsoner mere, inden at de efter 2017 har valgt at smide håndklædet i ringen.

Dermed skulle AVF teamet ud at finde noget nyt, hvis det ikke blot skulle stå på Formel Renault 2.0. De har dog haft et godt samarbejde med Dallara i 3.5 serien, så derfor er valget faldet på en Dallara P217 Gibson LMP2.

AVF by Adrian Valles Dallara P217
Photo: AVF by Adrian Valles

Teamchef Adrian Valles har selv kørt langdistanceløb for Epsilon Euskadi teamet i 2008, hvor Le Mans også var en del af programmet. Så han kender i forvejen noget til langdistanceløb.

Derudover kørte begge af teamets 2017 3.5 kørere, Egor Orudzhev og Matevos Isaakyan også med i ELMS, hvor de deltog for SMP Racing i netop en Dallara.

Der er dog ikke noget nyt omkring hvilke kørere som teamet planlægger at stille til start med i 2018.

Relaterede nyheder